•   
    Forside

Avignonesi, Vino Nobile di Montepulciano, Riserva Grandi Annate 2004

Avignonesi, Vino Nobile di Montepulciano, Riserva Grandi Annate 2004
Mange er begyndt at indse, at man ikke bare skal betragte Avignonesi som fremragende producent af Vin Santo men også som producent af store rødvine fra området.
Vino Nobile di Montepulciano Riserva laves på 85% Prugnolo Gentile (fra ejendommen I Poggetti) og 15% Cabernet Sauvignon (ligeledes fra I Pogetti) og produceres kun i de bedste årgange – deraf navnet Grandi Annate (stor årgang). Efter gæringen på rustfrie ståltanke (20 dage ved 25 grader) efterfulgt af en malolaktisk gæring bliver rødvinen modnet i 24 måneder på barriques af 225 l. Efter aftapningen bliver rødvinen yderligere modnet i kælderen for en periode af 24 måneder.
Sammenlignet med husets ”almindelige” Vino Nobile er Riserva’en mere intens og kødfuld både i duften og i smagen. Det er samtidig også en mere tanninrig rødvin, og dens gemmepotentiale er derfor også større (10-12 år). Også her finder man toner af chokolade og tjære men samtidig friske toner af røde frugter som kirsebær og blommer. Eftersmagen er meget lang og intens og efterlader et indtryk af koncentration og klasse i munden.
Det er en rødvin, som fortjener en god iltning evt. på karaffel, og som vil passe sammen med f.eks. and, lam, okse eller vildt – gerne med kraftige saucer.

DKK 535,00
Antal
Send til ven
VildMedVin ApS   |   Enghaven 5 -7   |   + 45 77 34 21 64   |   info@vildmedvin.dk