Cognac Frapin VS Grande Champagne

Cognac Frapin VS Grande Champagne
DKK 310,00
Antal
   2-4 dage
Cognac Frapin VS (Very Special) er den mest "beskedne" Cognac fra prestigehuset Frapin. Men selv med denne Cognac viser Frapin, at man behersker kunsten at producere et usædvanligt produkt - og som noget ret enestående for en VS Cognac oven i købet i Grande Champagne 1. Cru kvalitet. Når man er så heldig at kunne producere en stor del af sine egne druer til destillering, har man mulighed for at følge hele produktionen meget nøje. I nogle tilfælde har man for en Cognac som VS mulighed for at bruge unge kvalitets cognacer og derefter at modne dem i egne kældre.

Blendet er naturligvis anderledes, og den gennemsnitlige alder lavere, end det er tilfældet for f.eks. VSOP eller Château de Fontpinot, men man har med denne VS en meget frugtrig og fyldig klassisk Cognac. Frapin VS får først en kort lagring på nye træfade fra Limousine og derefter 5-6 års lagring på ældre fade.

Opholdet på de nye fade giver den blandt andet den flotte vanille karakter som man allerede finder i duften og dens flotte ravgylden farve. Ingen "sprittet" tendens her, men til gengæld en flot aromatisk righed og en meget charmerende blødhed. Det er finessen som dominerer, med nuancer af vilde blomster og krydderier.
Send til ven
Anbefalinger af vildmedvin.dk
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
VildMedVin ApS   |   Enghaven 5 -7   |   + 45 77 34 21 64   |   info@vildmedvin.dk