Smagekommentar:
Selv om Don Nuño er en meget rig sherry, er den på ingen måde sød. Flot, dyb gylden farve, indbydende duft af bitter chokolade og hasselnødder, efterfulgt af en lang koncentreret eftersmag.
Serveringsforslag:
Apéritif – Indledningen på en god middag
Oste - milde – Cremede oste, brie og camenbert samt ikke lagrede skæreoste
Oste - kraftige – Vellagrede oste, blåskimmel.
Guldmedalje ved International Wine Challenge 2007
4 GLAS i Smag & Behag:
"Mahognibrun - og i det hele taget fornem og moden.
Smagen er mild og let røget, poleret og venlig, for den traditionelle lille bitterhed kommer først langt ude i eftersmagen og anfægter ikke mildheden.
Af en Lustauvin er den usædvanligt medgørlig og helt uden udfordringer - men poleret til perfektionisme og med en røg- og nøddesmag, der signalerer hygge, lidt skinke, nødder - og måske rygeost."