Alvaro Palacios, Petalos del Bierzo 2009
Dyb tæt, næsten sort farve med let lilla skær. Duften har nuancer af mørke frugter tilsat lakridspulver og toner af jord. Smagen er meget intens med modne tanniner og en let syre, som afbalancerer rødvinen.
Serveringsforslag:
Lyst kød – kalv, gris eller lam
Mørkt kød – Kraft og saft
Oste - milde – Cremede oste, brie og camenbert samt ikke lagrede skæreoste
Vildt – Egenskaber, der skal fremhæves.
Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvario Palacio med deres roser, og denne meget positive kritik fortsætter. Netop Alvario Palacios nytænkning er baggrunden for, at han har gjort sin entré i det ellers lidet prangende vindistrikt Bierzo.
Normalt kendes Bierzo kun lokalt og udelukkende for nogle lette
og frugtrige vine af blandet kvalitet, som gerne skal drikkes inden
for de første år efter aftapning.
Netop dette har Alvario Palacio ændret på med sin serie af enkeltmarksvine. Druerne til disse vine kommer udelukkende fra
distriktets bedst beliggende vinmarker, som er tilplantet med op til
100 år gamle vinstokke. Udbyttet holdes nede og tangerer til tider
de mængder, man høster i Sauternesdistriktets bedste slotte med
12,5 hl. pr. ha.
Druerne til Petalos del Bierzo kommer fra en vinmark med vinstokke, der er mellem 40-90 år gamle.
Vinmarken kultiveres stadig delvist med muldyr, og hele
fremstillingsprocessen, lige fra den daglige pleje af vinstokkene til
den endelige flaskning, er økologisk.
Læs mere om produktet
Vis mindre