Baron Philippe Rothschild, Merlot VdP 2009
Merlot Vin de Pays d’Oc er lavet 100% på Merlot-druer, som er høstet, når de er optimalt modne. Da parcellerne godt kan variere i jordbund og klima, bliver druerne fra hver parcel gæret separat efter en forudgående skindmacerering, som fremmer farve- og frugtekstrakt. Efter en malolaktisk gæring bliver de forskellige vine sammenstukket. Vinen bliver modnet i 8 måneder på temperaturkontrollerede ståltanke inden aftapning. Det sikrer rødvinen en frisk druekarakter samt umiddelbarhed.
Rødvinen har en dyb, rubinrød farve, og i duften finder man delikate aromaer af røde frugter som kirsebær og hindbær. I smagen har vinen en god harmoni mellem en flot struktur med krydrede toner og frugtrige toner af modne frugter – moreller og brombær. Eftersmagen er kødfuld og velouragtig med sprøde frugttoner.
Merlot fra Baron Philippe de Rothschild vil være en god ledsager til stegt lam eller kalv.
Denne rødvin er fra Baron Philippe Rothschilds gård i Languedoc-Roussillon.
Læs mere om produktet
Vis mindre