Château Dallau leverer mange af de dyder, som var medvirkende til, at den ærlige Bordeaux for ikke så forfærdelig mange år siden var en af de foretrukne vine på de danske middagsborde. Den kommer med en fin duft af blommer og hindbær som både sladrer om det høje Merlot indhold i vinen og om at druerne i 2016 har nydt godt af mange solskinstimer. Nærmest fyldig og dertil dejlig saftig og aromatisk i munden hvor en fin syre skaber balance og bidrager med delikat friskhed i finalen.
Prøv at genoplev, hvor smukt den ærlige Bordeaux passer til de fleste serveringer med rødt kød både fra pande og grill. De dage hvor det gerne må være lidt festligt foreslår den madglade Madame Yvette Bertin, at der kommer en "Tournedos de homard aux chips de légumes et jus de volaille" på bordet!