TrustPilote-mærket
Log ind

  •   
Cantine Lenotti, Amarone Classico DOC Magnum 2005

Cantine Lenotti, Amarone Classico DOC Magnum 2005

DKK 599,00
   2-4 dage
Antal
I Valpolicella produceres der 3 helt forskellige vine: Recioto, Amarone og Valpolicella. Recioto er en sød rødvin, der ofte anvendes som aperitif eller dessert. Fremstillingsmetoden er bemærkelsesværdig, idet druerne ikke straks bringes til vinificering men tværtimod lægges eller hænges til tørre.

Amarone fremstilles efter nøjagtig samme recept som Recioto dvs. ved tørring af druerne (appassimento). Forskellen ligger i, at Amaronen får lov til at gære helt ud, så alt sukkeret forgæres. Mascerationen varer normalt helt op til 8 uger, inden druerne presses, og vinen hældes på fad. Amaronen lagres i 3-5 år på store træfade, der typisk er lavet af slovensk eg eller kirsebærtræ. Efter fadlagring lagres vinen typisk yderligere 2 år på flaske, inden den bringes i handel. En Amarone vil altid være karakteriseret ved en stor intensitet og fylde, men en god Amarone bliver aldrig tung. Den bærer sin styrke og koncentration med en forbløffende elegance. Man finder i duften en righoldighed på aromaer: kaffe, kakao og frem for alt hasselnød, når den begynder at have lidt alder. En god Amarone fra en god årgang kan lagre meget længe, hvilket vil sige mere end 10 år og ofte helt op til 20  år eller mere  for de helt store. Amarone er velegnet til rødt kød og vildt og uforlignelig med ost.

Amarone Classico rødvin fra Lenotti er lavet på områdets klassiske druer Corvina, (som nemt angribes af den ædle råddenskab) samt Rondinella og Molinara høstet på firmaets parceller i Negrar, Valgatara og Fumane. Farven har en let tagstensrød farve og en meget eterisk og eksotisk duft. Smagen er "varm" og velouragtig med en charmerende friskhed til sidst, som flot fremhæver trækarakteren.

Prøv den til okse- og kalvesteg, til vildtretter eller til modne oste. Server den ved ca. 18 grader og husk at åbne flasken ca. 1 time før serveringen.
Læs mere om produktet
Vis mindre
Send til ven

Vin fra VildMedVin

Her får du adgang til Danmarks største kvalitetssortiment af vin til attraktive priser og billig dag-til-dag levering. Vi har alt i vin, champagne, whisky og meget mere. Vores vine udvælges nøje, så her er du sikker på en god kvaliteten. Vi tilbyder vin til enhver smag både til hverdag, fest, og specielle anledninger. Du kan også bestille din vin som gave, og få den sendt direkte til modtageren. En vingave med et par flasker rødvin, hvidvin eller champagne gør altid glæde.  Vi sælger vine, champagne, og spiritus fra hele verden, så her finder du rødvin og hvidvin fra alle de førende regioner og vinproducenter. Er du på udkig efter specialiteter, så har vi også et stort udbud af te, chokolade, lakrids og fudge for blot at nævne nogle få af vores delikatesser.

Kundeservice

Bag VildMedVin.dk står en af Danmarks største vinbutikker. I butikken står uddannet personale med stor viden om alt inden for rødvin og hvidvin! Kontakt os gerne med spørgsmål, eller hvis du ikke finder den rødvin, hvidvin eller champagne du søger. Vi hjælper desuden gerne med vin til alle lejligheder.

VildMedVin ApS   |   Enghaven 5 -7   |   + 45 77 34 21 64   |   info@vildmedvin.dk