Domaine Tranquillite VdP 2006
|
Pris pr. stk.. v/1 stk.: |
DKK 75,00
|
|
Pris pr. stk.. v/6 stk.: |
DKK 60,00
|
Ud over at have investeret i stor stil i ejendomme i Bordeaux, har Bernard Magrez også vendt blikket mod Languedoc-Roussillon, hvor
han indtil videre har et par håndfulde ejendomme.
Opkøbene matcher perfekt Bernard Magrez' filosofi om at tage områder, der enten er helt ukendte, eller som ikke har tradition for at lave stor vin, for så via de rette investeringer og metoder i både mark og vineri at bevise, at det sagtens kan lade sig gøre at skabe en succes.
Dette gør som regel Magrez' vine til fremragende køb, og Domaine
Tranquilité er absolut ingen undtagelse.
Domainet dækker i alt 30 ha marker, der hovedsagligt er tilplantet
med de lokale druesorter Syrah, Grenache, Cinsault og Carignan. Kun en enkelt druesort har sneget sig med fra Bordeaux, og det er
Cabernet Franc, der kan tilføre mosten lidt struktur.
Vinmarkerne strækker sig over tre forskellige AOC områder, dvs.
Ventenac Carbardes, Villespassans og det mere kendte Corbières.
5 STJERNER i Berlingske Tidende:
"Bedste køb kommer fra den kontroversielle milliardær Bernard Magrez.
Magrez' kongstanke er at lave topkvalitet på alle sine ejendomme.
En del af filosofien går på at give folk lidt mere af alting, og det sker blandt andet ved at presse høstudbytterne helt i bund, så vinene bliver ekstra rige og intense. Samtidigt er han ude i ekstremerne, når der skal sorteres druer. Ved topvinene selekteres drue for drue - kun det perfekte er godt nok! Slutproduktet er kort og godt højkoncentrerede vine spækket med blød frugt. Magrez' måde at lave vin på har været genstand for mange diskussioner og kontroverser blandt skribenter og branchefolk. Han er blandt andet blevet kritiseret for at tendere en oversøisk stil og mangle finesse samt typicitet. Men hvorom alting er, så har vi i denne uge smagt på hans sydfranske perle Domaine Tranquillité, som efter mine begreber har alt det, en vin til 70 kroner bør have. I det prissegment er der naturligvis ikke foretaget en drue-for-drue-sortering, da processen er ekstremt dyr, men kvaliteten er i top, og konkurrenterne får baghjul.
Den er indbegrebet af Bernard Magrez' powerfulde stil, men alt her spiller rigtig godt sammen.
Dyb, alvorlig og flæsket næse med indslag af modne bær, skovbund og svampe. Det samme i smagen, som i øvrigt er intens med masser af råfrugt og lakrids. Flot vin, der besidder fin garvesyrestruktur."
Læs mere om produktet
Vis mindre