Mount Eden Estate, Santa Cruz Cabernet Sauvignon 2018

Spar op til 33%
Ved 2 stk. 999.00 kr.
Ved 1 stk. 1,499.00 kr.
Bliv medlem
Optjen 5% i rabatpoint på dine køb.

Mount Eden Estate, Santa Cruz Cabernet Sauvignon 2018

Mount Eden Estate, Santa Cruz Cabernet Sauvignon 2018

Vores vurdering

Kæmpe vin, kæmpe smag, kæmpe anmeldelser!

Velkommen til den måske mægtigste af alle mægtige vine på Mount Eden Estate, der fra deres maritimt influerede bjergtop formår at bide skeer med de største navne fra Napa Valley til en stadig markant venligere pris.

Mount Edens potente flagskib består i sin essens af ca. 80% Cabernet Sauvignon, 10 % Merlot og små mængder Cabernet Franc og Petit Verdot fra gamle vinstokke, der på den oprindelige "Mount Eden Estate" følges og passes slavisk gennem hele modningssæsonen.

Om produktet

Ved høst sorteres frugten både i marken og i vinhuset, hvorefter druetyperne gæres separat på det naturlige gær. Først ved endt gæring blandes vinene og lagrer så 22 måneder i en blanding af franske (50% nye) og amerikanske (3 år gamle) egetræsfade. Undervejs smages alle fade igen og igen, og de, der ikke lever 100% op til kravene, ender i andenvinen Domaine Eden.

Denne topvin er i øvrigt ikke filtreret før aftapning. Det har tyngdekraften, tid og tålmodighed selv sørget for, hvilket er med til at give en ekstremt harmonisk vin i sin egen ret.

I glasset står den færdige, unge Mount Eden Cabernet med en ekstremt mørk og tæt rubinfarve, mens aromaen skriger Cabernet Sauvignon på den oppulente og dermed helt rette måde for Californisk top-Cabernet: Solbær, blommer, jord, krydderier, grafit, kamfer og skovbund er der alt sammen, og dette uden at blive overskygget af de underliggende lag af friskkværnede kaffebønner, intens mørk chokolade, cedertræ og tobak. Og vi kunne blive ved...

I smagen hilser den klassiske amerikaner-smag på rigtig stor Pauillac med kraftige men helt finkornede tanniner, en stor og harmonisk krop samt en fremragende, energisk frugtsyre, der fører et væld af nuancer videre i den lange, saftige og komplekse eftersmag.

Dette ER en ubestridt topvin og dermed også en vin bygget til den helt lange bane. Mount Eden Estate Cabernet holder både 20 og 30 år og er gennem hele livet et helt fantastisk match til f.eks. grillet lam, stegt kalvekød eller vildt.

Nyder du den i sin ungdom, anbefaler vi dekantering i én til to time før servering - helst ved 15-17 grader.


97 point - Vinous, marts 2022

"The 2017 Cabernet Sauvignon is going to need a number of years to come around. The only question is how many. In 2017, the Mount Eden Cabernet is shockingly opulent. Inky black fruit, bittersweet chocolate, spice, leather and incense are all dialed up in this super-sized Cabernet. Even so, there is plenty of structure lurking beneath. I can't wait to see how this ages."


97 point - Robert Parker's Wine Advocate, februar 2021 (årg. 2016)

"The 2016 Cabernet Sauvignon Estate is blended with 12% Merlot, 7% Cabernet Franc and 2% Petit Verdot. The nose offers pure cassis finely layered with Chinese five spice, dried rose petals, graphite and pipe tobacco with a wild, game-like undercurrent. The palate is seamless, opening to an array of detailed fruits and spices, with a silt-like structure and expansive juicy uplift. It's a wonderfully balanced Cabernet that offers immediate appeal plus everything it needs for a long life in the cellar. 1,582 cases produced."

Serveringsforslag

Bøf på grillen
Lyst kød
Mørkt kød

Anbefalinger

Brune vine

Kompleks & intens
Vine med stor intensitet, dybde og kompleksitet. Vinene har mange lag i deres aromabillede og en kombination af kraft og kompleksitet, der er opnået grundet alder eller lagringstid på fade. Server til kraftige retter med oksekød, lam eller svin. Brune vine kommer fra hele verden og er ofte de ypperste, som vinproducenterne kan præstere. Brune hedvine gør sig godt til ostebordet eller kraftige desserter.
Aromaer Solbær, brombær, sorte kirsebær, blommer, blåbær, peber, tobak, kaffe, skovbund, stald, blod, røg, chokolade, vanilje og kokos.
Vinområder Bordeaux, Sydrhône, Nordrhône, Rioja, Ribera del Duero, Amarone, Australien og Californien.
Druer & typer Syrah, Cabernet sauvignon, Merlot, Cabernet franc og Tempranillo.

Lilla vine

Kraftig & frugtig
Vine med stor intensitet, frugtfylde og power. Vine som er mørke og meget modne i frugtbilledet. Server de kraftige og intense vine til rødt kød, kraftige simreretter eller BBQ. Lilla vine kommer ofte fra områder med meget sol og varme. Lilla hedvine serveres med blåskimmeloste eller chokoladedesserter.
Aromaer Solbær, brombær, sorte kirsebær, blommer, blåbær, sød lakrids, sød tobak, kandiserede bær, kaffe, chokolade, vanilje og kokos.
Vinområder Sydfrankrig, Spanien, Portugal, Ribera del Duero, Priorat, Syditalien, Californien, Argentina og Australien.
Druer & typer Cabernet sauvignon, Merlot, Tempranillo, Syrah, Grenache, Primitivo/Zinfandel, Negroamaro, Carmenere og Malbec.