Schlumberger, Grand Cru Kessler Gewurztraminer 2004
Domaines Schlumberger høster alle deres druer manuelt. Druerne mases ikke inden de bliver presset. Gewurztraminer Kessler bliver gæret på store temperaturregulerede (18-24 grader) træfade og bliver derefter modnet på sit ”lie” (bundfald) i 8 måneder.
Gewürztraminer Grand Cru Kessler har en blank, gylden farve. Duften er ren og stadig ungdommelig med friske toner af modne citroner og grape og mere gullige toner af honning og vanille. I smagen er hvidvinen først mineralsk og struktureret men hurtigt udvikler der sig bløde toner af syltede frugter, pomerans og lige som i duften saftige nuancer af passionsfrugt, citrus og grape. Eftersmagen er utrolig delikat og frisk, og man fornemmer potentiale til endnu flere års lagring (smagt nov. 2008).
Server den f.eks. sammen med en god Munster-ost, østinspirerede skaldyrssalater eller desserter med vanille.
Læs mere om produktet
Vis mindre