Schlumberger, Pinot Gris, Vendanges Tardives 2001
Pinot Gris Vendanges Tardives 2001 er lavet på druer, som udelukkende kommer fra Grand Cru marken Kessler. Kessler er altid blevet betragtet som en af de største vinmarker i området og nævnes allerede i 1394. Marken er siden 1830 blevet solgt under sit eget navn. Kessler er nærmest en fortsættelse af marken Kitterlé mod nord og danner en fordybning, der er beskyttet mod vinden fra norden. Undergrunden består mest af rød sandsten, men man finder også parceller med kalk og ler. Ud af markens 29 ha. ejer Domaines Schlumberger de 22 ha.
Vinstokkene, som man normalt bruger til Vendanges Tardives bliver fulgt ganske særligt, lige fra beskæring og til høst, som i 2001 foregik manuelt den 9. og 10. oktober. Druerne plukkes og transporteres i små kasser for at undgå at blive mast. Presningen foregår meget langsomt, og mosten får derefter lov at bundfælde naturligt i 3 dage. Derefter bliver den klare most gæret i store træfade i de temperaturregulerede kældre. Gæringen varer fra et til tre måneder, og vinen bliver derefter filtreret og aftappet i den efterfølgende forår.
Pinot Gris Vendanges Tardives 2001 har en flot, blank, gylden farve. I duften finder man en dejlig, umiddelbar karakter af botrytis, med modne nuancer af syltede eller kandiserede frugter: Kvæde, appelsin, pære. Smagen er meget kompleks, med toner af frugter, vanille, caramel og røgede nuancer. Vinen slutter friskt med en god mineralitet og en tannin, som giver hvidvinen et stort gemmepotentiale.
Pinot Gris Spiegel Vendanges Tardives er perfekt som aperitif eller som ledsager til frugtsalater, frugttærter – gerne med kanel eller vanille.
Læs mere om produktet
Vis mindre