category label Bland 6 - Spar 10%

Bodegas Granbazán, Albarino Veigalobos 2018

385.00 kr
Delivery Gratis fragt*
Day to day delivery Dag til dag levering
price guarantee Prisgaranti

Om produktet

Prestigiøs og unik enkeltmarksvin i absolut verdensklasse! Granbazán vil med denne vin fremelske Albariño’s sande potentiale, hvilket har resulteret i dette blændende og terroir-drevne mesterværk. Balsamisk, saltpræget, smertende intens og utrolig elegant. Uden tvivl den mest stramme, syretætte og raffinerede i producentens portefølje, men samtidig den mest komplekse og lagringsegnende. Duften er én af dem man ikke kan slippe, med en symbiose af søde mirabeller, gule æbler, hvide rosenblade, citrusolie og frisk oregano, ledsaget af knuste østersskaller, mynte og akacieblomst. Struktureret, balsamisk og lettere cremet mund, med en elektrisk frugtsyre der vokser og vibrerer. Smagen byder på en enorm frugtkompleksitet, med noter af abrikos, syrligt-søde grapefrugter, kvæde og pærekompot, omkranset af orangefarvede sommerblomster, saltvand og grønne middelhavsurter. Diskrete toner af frisk lakrids, cashewnød og nybagt brød svæver i yndefuldt i baggrunden, og kærtegner vinens frugt og mineralitet. En ustoppelig, energitæt og salt-koncentreret finish, hvor det bittersaftige-grapebid leger med syren. ”Veigalobos” er ganske enkelt et unikum – en sand ambassadør for Albariño, Rías Biaxas og hele Galicien! 

”Veigalobos” er et helt nyt (2018 er første årgang), ambitiøst enkeltmarks-projekt fra Granbazán. Ønsket er at fremelske og vise omverdenen hvorledes Albariño-druen og dette unikke område, kan skabe vine i absolut verdensklasse. Frugten kommer fra den blot 2,85 hektar store vinmark ”Finca Cobas de Lobos”, der ligger ved Umia-flodens bredder. Ekstreme dyrkningsforhold og kølig-maritim indflydelse, med yderst sandede jordbunde, toppet med blødt vegetationsdække. Forhold der skaber en ganske lang vækstsæson (langsom modning af druerne), resulterende i en vin med stor aromatisk kompleksitet og meget kraftfuld syre. Alle druer håndhøstes og selekteres grundigt, inden ankomst til vineriet. De 100% afstilkede druer knuses, hvorefter der udføres koldmaceration (udblødning af drueskallerne i mosten) i en periode på hele 4 dage. Dette for at ekstrahere aroma og smag, foruden forbedre vinens tekstur ved udtrækning af en anelse tannin. Mosten gærer på temperaturkontrollerede ståltanke, efterfulgt af lagring på de døde gærceller (”sur lie”) i 26 måneder, hvilket bidrager med både fylde, cremethed og kompleksitet.   

Grønne vine

Frisk & aromatisk
Vine med stor friskhed og sprød syre, som suppleres af et tydeligt aromabillede. Vinene er lette, saftige og fungerer godt til lette retter med fisk, skaldyr og vegetariske alternativer. Grønne vine kommer typisk fra kølige vinområder.
Aromaer: Æbler, pærer, melon, kvæde, passionsfrugt, stikkelsbær, blomster, græs, hvide ferskner, hvid peber, lime, citron og mineraler.
Vinområder: Tyskland, Norditalien, Alsace, Loire, Chablis, Rias Baixas, Vinho Verde, Østrig og Chile.
Druer & typer: Riesling, sauvignon blanc, albariño, pinot grigio, pinot blanc, sylvaner, grüner veltliner, chenin blanc (loire) og torrontes.

Andre populære produkter