Øko

Civitas Spumante Ancestra 2018

159.00 kr
Delivery Gratis fragt*
Day to day delivery Dag til dag levering
price guarantee Prisgaranti

Anmeldelser

4.0
1 anmeldelser
0
1
0
0
0

Om produktet

Med denne Spumante Ancestrale Pecorino, forsøger man hos Cantina Orsogna at gå tilbage til den tid, hvor man i Abruzzo lavede mousserende vine uden tilsætning af svovl, gær eller sukkerlikør. Druerne hentes i vingårdens biodynamiskdyrkede, højtbeliggende vinmarker (450-500 m.o.h.), hvor forholdsvis kølige vækstbetingelser giver et længere modningsforløb, som betyder meget aromatiske og sprøde vine.

Vinen bliver naturligt mousserende i flasken, hvor alt sukkeret omdannes til alkohol hvoraf betegnelsen Brut Nature. Vinen bliver efterfølgende hverken degorgeret eller tilsat sukkerlikør, og beholder således druens naturlige, frugtagtige og aromatiske nuancer, men også et naturligt bundfald, som tilfører vinen endnu mere karakter. Man kan enten rejse flasken nogle timer inden servering, så bundfaldet falder i bunden, eller vende flasken upside down, hvis man ønsker at nyde de særlige vilde toner, man finder i bundfaldet.

Spumante Pecorino har meget livligt skum ved serveringen og efterfølgende små, vedvarende bobler. Flot gylden farve med grønligt skær. Duften er meget klassisk Pecorino, tør og mineralsk med typiske gærtoner, som passer utrolig godt med toner af citrusfrugter (bl.a. grape), vilde blomster, men også mere cremede toner af mango og passionsfrugt. Smagen er utrolig sprød, kompleks og struktureret. Perfekt som aperitif men også velegnet til pastaretter eller risottoer, eller til skaldyr og fisk.

Grønne vine

Frisk & aromatisk
Vine med stor friskhed og sprød syre, som suppleres af et tydeligt aromabillede. Vinene er lette, saftige og fungerer godt til lette retter med fisk, skaldyr og vegetariske alternativer. Grønne vine kommer typisk fra kølige vinområder.
Aromaer: Æbler, pærer, melon, kvæde, passionsfrugt, stikkelsbær, blomster, græs, hvide ferskner, hvid peber, lime, citron og mineraler.
Vinområder: Tyskland, Norditalien, Alsace, Loire, Chablis, Rias Baixas, Vinho Verde, Østrig og Chile.
Druer & typer: Riesling, sauvignon blanc, albariño, pinot grigio, pinot blanc, sylvaner, grüner veltliner, chenin blanc (loire) og torrontes.