Selvom vi stadig er på Santorini må Paris Sigalas ikke flage med navnet på den græske turistmagnet på flaskerne fordi han her arbejder med den mytiske drue Monemvasia, der tager sit navn efter den imposante befæstede klippeø, der efter den blev forbundet med fastlandet i århundreder fungerede som udskibningshavn for de engang vidt berømte søde vine inde fra det frodige Peloponnesiske "fastland".

Ud over et dejligt glas nærmest parfumeret græsk hvidvin får vi således også her lov til at fornemme de historiske vingesus. Det antages således at Monemvasia er arnestedet for den frodige og vidt forgrenende familie af druer vi i dag kender som Malvasia, Malvazia og Malmsey for blot at de 3 mest gængse navne.

Paris Sigalas vælger at bruge op til 50% Monemvasia sammen med Assyrtiko for at skabe en vin der er lidt mere jovial og happy-go-lucky end den rene Assyrtiko, som med sin klippefaste nærmest salte mineralitet ikke ligefrem kan kaldes en "begyndervin."

Druerne står eller nærmest ligger side om side oppe på det vestlige plateau på Santorini og der er her tale om frugt fra vinstokke der har brugt 50-60 år på at skabe et rodnet, der kan levere fugt nok til at druerne klarer blæsten og tørken.

Der er tale om manuel høst og transport ned til vingården hvor der sker en soignering inden de hele klaser presses til en most der får lov til at sætte sig forud for gæringen i rustfrit stål uden fremmede gærstammer. Assyrtiko og Monemvasia gærer hver for sig og sammenstikkes først efter 4 måneder "sur Lie" til den endelige vin, som efter yderligere 2 måneder stabiliseres ved nedkøling og tappes på flaske.

En dejlig blomstrende og mild vin hvor jasmin, eksotiske frugter, moden citrus og sprøde æbler kappes om at fange opmærksomheden. Tør på den charmerende måde, ganske fyldig, og med tilstrækkelig friskhed til at begrebet elegance forbliver indenfor rækkevidde.

Vinen er umådeligt populær på Santorini og hovedparten af produktionen bliver nydt af turisterne på øens mange restauranter og tavernaer.