2019 er et varmt og regnfattigt år i Ribera del Duero, hvor Peter Sisseck satsede ved at lade lidt flere drueklaser blive hængende på vinstokkene for at undgå for meget alkohol og for voldsomme tanniner. Han kalkulerede rigtigt. Takket være de meget gamle vinstokke var der (langt nede) netop vandreserver nok og fra den 26. september og den følgende uges tid, plukkede hans høstarbejde smukt og meget homogent modnede druer.

Flor de Pingus bliver nu som før skabt på frugt fra delvist lejede vinmarker nær de to parceller Barrosso og San Cristóbal, der føder selve Pingus. Peter Sisseck eksperimenterer med en del hele drueklaser blandt de let knuste druer, der gærer til vin i 2.000 liters egefade, hvor det meste overlades til naturen. Den er modnet 14 måneder på en blanding af omkring 30% nye franske fade og ligeledes franske fade, der har været brugt til Pingus, hvorefter vinen er sammenstukket og tappet på flaske i juni 2021 uden forudgående klaring eller filtrering.

Flor de Pingus er på mange måder et spejl af Pingus, og kvalitets- og stil forskellene er langt mindre, end prisskiltet indikerer. Især i de første år efter frigivelsen hvilket tilbage i 2008 fik Robert Parkers daværende mand i Spanien, Jay Miller, til at konkludere, at "In the price/quality sweepstakes, this might be Spain's finest wine." Sådan er det såmænd stadigvæk, også selvom prispunktet måske ikke ligefrem er det, de fleste opererer med en mandag aften.

Flor de Pingus er langtfra så superkoncentreret som tidligere, men der er stadig pænt med smæk på. Spanien fornægter sig ikke, og her er masser af blommer, violer og vilde krydrede urter, som igen dansker legesygt med de generøse varme krydderier fra fadene. Kraftfuld og fyldig, men samtidig båret frem af en underliggende frisk, salt mineralitet, som på underfundig vis nok engang får tanninerne til at glide i baggrunden.