Smagen af let, forfriskende og imødekommende rødvin. Chauvenets Beaujolais er indbegrebet af fransk landidyl på flaske. Det er vinen som du altid bør have klar når middagen står på en enkel pastaret eller du bare har lyst til et glas rødvin - uden andet end godt selskab til.
Den friske duft af blomster og viol, den saftige smag af friske røde frugter og en blød og uimodståelig fornemmelse i munden - Beaujolais er sommer på flaske. Vinen fungerer bedst i let afkølet stand og er lige til at labbe når solens sidste stråler rammer sommerhaven. Den egner sig ligeledes godt hvis du gerne vil servere en let drikkelig rødvin til et dansk smørrebrødsbord.