Hvorfor lade noget gå til spilde, når man har nogle af de bedste druer i verden? Godt spørgsmål, og præcis derfor laver vinbønderne i Bourgogne en spiritus, a la Grappa, på deres druekvas, nemlig Marc de Bourgogne. I Bourgogne er det normalt at man bruger gamle vinfade til lagringen af Marc de Bourgogne - gerne i mange år. Dette giver både smag og farve i retning af valnødder og cigarboks.