Jean Vesselle "Oeil de Perdrix" er en såkaldt "blanc de noirs", dvs. at den kun laves på Pinot Noir druen. Den er tør og elegant med en smuk, frugtagtig bouquet. Farven er ganske speciel og forklarer navnet "agerhøneøje" – nærmest grå-rosé. "Oeil de Perdrix" er en hvidvin med et snert af farven, som stammer fra meget modne Pinot Noir druer, og den har den klassiske farve, som mange champagnevine i gammel tid udmærkede sig ved.
Før i tiden opstod farven i virkeligheden, ikke fordi man ønskede det, men fordi det ofte ikke kunne undgås, når man sorterede de bedste klaser til en vin. Nogle druer blev uundgåeligt knust, og skindet afgav derved farven til mosten, noget som mange af de store Champagnefirmaer skyndte sig at "rette" på ved at behandle mosten – og derved desværre også fjernede en del af vinens smag og karakter.
I dag kontrollerer man selvfølgelig processen meget mere, og flere har opdaget, at den specielle "Oeil de Perdrix" farve i grunden er meget smuk. Til "Oeil de Perdrix" udvælger Delphine Vesselle druer, som stammer fra de bedste og mere solrige parceller, og det forklarer vinens meget intense og lidt "vinøse" karakter.
Oeil de Perdrix er en karakterfuld champagne, som sagtens kan drikkes som aperitif eller for sig selv, men som også vil passe fint til et helt måltid. En udsøgt oplevelse!
Serveringsforslag
Information
Lagring | 2;5 år fra høstår |
Type | Champagne |
Land | Frankrig |
Område | Champagne |
Årgang | NV |
Flaskestørrelse | 75 cl |
Alkohol % | 12,00 |
Proptype | Kork |
Druer | Pinot Noir 100% |
Serveringsforslag | Apéritif Fisk - lys Skaldyr |
Om produktet
Frankrig