Prosecco Superiore Conegliano Valdobbiadene Extra Dry laves på Glera-druer fra Le Contesses vinmarker på Conegliano-skråningerne (200 m.o.h.), hvor man bruger Sylvoz-beskæringen - en meget almindelig metode i Veneto.
Områdets højde og den særlige undergrund af kalk og ler giver meget elegante vine og er med til at forklare klassifikationen som DOCG toppen af italienske vine.
Efter en skånsom presning af druerne gennemgår mosten en naturlig bundfældning. Derefter bliver en lille del af mosten opbevaret køligt, og hovedparten sat til gæring på ståltanke.
Efter nogle ugers hvile bliver vinen og den ugærede most blandet og flyttet til tryktanke, hvor andengæringen foregår med selekteret gær. Efter aftapningen gemmes flaskerne i nogle uger under kølige forhold.
Prosecco Superiore Extra Dry har en flot, lys, strågul farve og fine, livlige og vedvarende bobler. Duften er meget aromatisk, frisk og frugtrig, med nuancer af akacieblomst, æble, pære, fersken og abrikos.
Extra Dry har en smule mere restsukker (15 g/l) end Brut-udgaven, men selv om man godt kan spore lidt mere sødme i smagen, har vinen stadig en god sprødhed og et godt bid.
Meget elegant og appetitgivende stil. Perfekt som aperitif og til skaldyr, fisk eller fjerkræ. Serveringstemperatur: 6 - 8 °C.