Teknikken er den samme som Portvin, men franske Rivesaltes er alligevel noget helt for sig selv. De aromatiske og kraftige Muscatdruer får tilsat vinsprit under gæringen, og resultatet er en cremet, sød og intens dessertvin med markant sødme og alkohol, som dog aldrig bliver gennemtrængende. Citrus, bergamotte, grønne urter og tropisk frugt fylder næsen og den flotte sødme er i god balance. Server ved 8-10°C i almindelige hvidvinsglas. Drik til abrikostærte eller ferskenmousse.
Vine med en sødlig og moden frugtprofil. Vinene domineres af den sødme, der pakker vinen ind, og som gør den velegnet til desserter eller aperitif. Rosa vine kan komme fra hele verden, da det, der definerer dem, er deres restsukkerindhold. Rosa vine kan have flere farver, fordi de indikerer sukkerindholdet i vinen.
Aromaer:
Honning, modne tropiske frugter og blomster.
Vinområder:
Hele verden.
Druer & typer:
Gewurztraminer, riesling og muscat.