Om produktet
Som navnet antyder, er Aenigma siden 2002 (hvor den for første gang blev lavet i en hvid udgave) en overraskelse (enigma) fra år til år. Beslutningen om hvilken blanding, Neil Ellis anvender, afhænger af årgangens karakter og af de sammensætningsmuligheder, Neil synes kunne være spændende at eksperimentere med.
Druerne er dyrket hovedsageligt på Neil Ellis’ vingård Withehall Farm i Elgin. Området er kendt for sit kølige klima, der giver fremragende hvidvine, som er sprøde, aromatiske og delikate. Gæringen af den hvide Aenigma foregår på ståltanke og vinen bliver derefter modnet på sit ”lie” (bundfald) i de samme type tanke.
Den hvide Aenigma byder på delikate aromaer af melon, hvide ferskner og grønne blommer. I smagen er vinen meget sprød og frisk med både en smule eksotiske frugtnuancer og mere grønne toner af blade, grapefrugt og litchi. En meget appetitgivende og klingende ren hvidvin.