Navnet Freedom hentyder til den frihed, Radford Dale har i Sydafrika, til at
fremstille vinen som de finder bedst - i modsætning til Bourgogne, hvor
bureaukrati og snærende regler, ind i mellem sætter avlerne på overarbejde. Intet spares ved fremstillingen. De modne druer sorteres i marken, hvor druer og klaser, der ikke er perfekte, fjernes inden høst. Kun perfekt modne og struttende sunde druer håndhøstes tidligt om morgenen, lægges i små kasser, der rummer 15 kilo, og transporteres til vineriet. Klaserne afstilkes - og en del af druerne knuses inden gæringen, der finder sted i små åbne gæringskar og på den naturlige gær. Der foretages daglig pigeage, hvor druerne stødes ned i den gærende most pr. håndkraft, for at trække farve og tanniner ud. Fokus er på at ikke at overekstrahere, da ægte Pinot Noir mere end noget andet handler om finesse, elegance og aromatisk styrke. 11 måneders lagring på fad sætter prikken over i'et.
Resultatet er en fantastisk Pinot, karakteriseret ved sin finesse, balance og fyldighed, snarere end rå kraft. Den er bemærkelsesværdig kompleks og aromatisk med en smidig og silkeagtig smag. En af de bedste Pinot Noir vine i verden uden for Bourgogne. Er du til Chambolle-Musigny vil du elske Freedom
Pinot Noir!