Ripasso fra producenten Recchia på de klassiske druer, der også bruges til Amarone. En flot Ripasso, som opnår sin unikke karakter ved at gære på skallerne fra produktionen af Amarone. Vinen har en karakteristisk intens og frugtrig bouquet og er fyldig, harmonisk og rund i smagen. Blød og behagelig smag af brombær, lakrids, bitter chokolade samt et strejf af mynte. Elegant vin, på trods af den fyldige karakter og meget velstruktureret.
Masua di Jago er hjertet af Valpolicella, Recchia familiens vinmarker er beliggende på de sydvendte skråninger af dalen, hvor druerne opfanger den tidlige morgensol, men på grund af de flade skråninger får de faktisk sol fra morgen til aften.
Vil være fortrinlig til kraftige kødretter og vildt, da den har både fylde og sødmefuld frugt.