Reichgraf von Kesselstatt Rk Spätburgunder Rosé 2018

135.00 kr
Levering 3-4 dage
Prisgaranti
Dag til dag levering
Gratis fragt

Om produktet

'RK' er nærmest Kesselstatts 'døråbner', en serie vine som stil- og prismæssigt er nemt tilgængelig.

Vinene (Riesling, Weissburgunder, Spätburgunder) blev oprindeligt udviklet til at blive serveret på vinhusets egen vinbar og restaurant i Trier, som vine man kan nyde til et lille glas på terrassen, eller til en af de lette salat- eller forretsspecialiteter, man serverer på stedet.

Til denne vin anvendes druer fra unge Spätburgunder vinstokke i både Mosel, Saar og Ruwer. De forskellige oprindelser med jordbund af både skiffer, kalk og glimmer giver vinen en fantastisk renhed og mineralsk karakter.

RK Spätburgunder fornægter ikke Kesselstatts klasse. Vinen er blank, lysrosa til pink i farven. I næsen finder man en nærmest kølig og sprød frugtkarakter, med nuancer af brombær, ribs, men også grape og en smule stikkelsbær. Smagen er let, sprød og tør med et let eksotisk strejf til sidst samt komplekse toner af røde bær.

Prøv vinen til lette orientalske retter med fjerkræ, skaldyr, fisk eller til sushi. Den kan også fint anvendes som aperitif eller som et lille glas uden mad til.

Andre populære produkter