Stag's Leap Wine Cellars, Artemis Cabernet 2017

Fra 449.00 kr
v/1 stk: 559.00 kr
v/6 stk: 449.00 kr
Levering 1-2 dage
Delivery Gratis fragt*
Day to day delivery Dag til dag levering
price guarantee Prisgaranti

Anmeldelser

5.0
1 anmeldelser
1
0
0
0
0

Om produktet

Paris-smagningen i 1976
I 1976 afholdt vinhandleren Steven Spurrier en blindsmagning i Paris. Et udvalg af USA's bedste Chardonnay- og Cabernet-vine blev smagt op mod de bedste hvid- og rødvine fra respektive Bourgogne og Bordeaux. Smagsdommerne var anerkendte franske vinskribenter, sommelierer og slotsejere. Steven Spurrier annoncerede resultatet af blindsmagningen: En Cabernet fra Stag’s Leap Wine Cellars havde slået alle de store Bordeauxer!

Frankrigs enevælde var brudt
Nyheden gik kloden rundt som en løbeild. Fransk vin var ikke usårlig! Man kunne også fremstille vine i verdensklasse andre steder i verden! Stag’s Leaps sejr i Paris banede vej for en bølge af ambitiøse vinprojekter i især Californien, og bølgen bredte sig med tiden også til resten af den nye verden.

Fra blommeplantage til verdensberømt vindistrikt
Stag's Leap Wine Cellars blev grundlagt af Warren Winiarski i 1972. Warren havde omlagt en blommeplantage i Napa Valley til vinmark, og han beplantede marken med klassiske franske druesorter. Han hyrede datidens største vinguru i USA, André Tchelistcheff, til winemaker. Fire år senere var Warrens vingård USA's mest berømte, og markerne omkring vingården har sidenhen opnået status som et officielt vindistrikt, Stags Leap District.

Cabernet fra Stag's Leap District
Mange vil hævde at Californiens bedste Cabernet-vine dyrkes i Stag's Leap District. En mager vulkansk jordbund og kølige stillehavsvinde fra den nærliggende San Pablo-bugt giver optimale dyrkningsbetingelser. Fællesnævneren for alle områdets vine er en spektakulær rigdom på aroma og en kølig elegance, som er usædvanlig at støde på i Californien.

Artemis
Artemis Cabernet Sauvignon er sammensat af druer fra vingårdens tre marker. Fay-marken giver parfumeret rigdom og blødhed, Arcadia-marken bidrager med intensitet og kraftig struktur, og SLV-marken byder ind med en markant mineralitet. Vinen er fadlagret 16 måneder på fransk eg. En kompleks, enormt stilfuld og aromatisk vin, som nærmest eksploderer i glasset.
 

Lilla vine

Kraftig & frugtig
Vine med stor intensitet, frugtfylde og power. Vine som er mørke og meget modne i frugtbilledet. Server de kraftige og intense vine til rødt kød, kraftige simreretter eller BBQ. Lilla vine kommer ofte fra områder med meget sol og varme. Lilla hedvine serveres med blåskimmeloste eller chokoladedesserter.
Aromaer: Solbær, brombær, sorte kirsebær, blommer, blåbær, sød lakrids, sød tobak, kandiserede bær, kaffe, chokolade, vanilje og kokos.
Vinområder: Sydfrankrig, Spanien, Portugal, Ribera del Duero, Priorat, Syditalien, Californien, Argentina og Australien.
Druer & typer: Cabernet sauvignon, merlot, tempranillo, syrah, grenache, primitivo/zinfandel, negroamaro, carmenere og malbec.

Andre populære produkter