Gerd Stepps Pinot Noir Rosé emmer af sommer og pinot. Den sarte lyserøde farve gemmer på en duft af skovjordbær og lidt fersken. De røde bær går igen i smagen, hvor der også er noter af mere modne jordbær og hindbær, vinen er mellemfylding og med en god frugtsyre, som prikker behageligt på tungen. Let cremet i afslutningen som efterlader spor af hindbær i eftersmagen. Perfekt tørstslukker eller til en fyldig sommersalat.