Ca' La Bionda Italienske vine fra Veneto området

Ca' La Bionda Italienske vine fra Veneto området

Az. Ag. Ca’ la Bionda er grundlagt i 1902 af Pietro Castellani og drives nu af fjerde generation, med de to brødre Alessandro og Nicola Castellani i front. Alessandro er hovedansvarlig for vinifikation og kælderarbejde, og Nicola, der er uddannet agronom, har ansvaret for markerne. Gården og de 29 ha vinmarker ligger i Marano di Valpolicella, i den historiske Classico-zone, og den meget smukke ejendom er særdeles velbeliggende og blev gennemrenoveret i 1998. Kælderen er topmoderne, men tilgangen er på mange måder stærkt traditionel og noninterventionistisk: der anvendes ikke kulturgær og vinene hverken klares, filtreres eller stabiliseres. Ca’ la Bionda anvender udelukkende såkaldte autoktone druesorter, dvs druer, der er naturligt hjemhørende i området, således især Corvina, Corvinone, Rondinella og Molinara. Der er i det hele taget et stærkt fokus på markarbejdet, hvor der arbejdes økologisk på de terrasserede skråninger og der produceres i omegnen af 140.000 flasker årligt.

Vinene er typerigtige og særdeles velestimerede blandt kendere, men også meget unikke for området. Stilmæssigt er de karakteriserede ved en næsten sart, lys og burgundisk frugtighed og en skøn syrespændstighed. Også vinenes farve er relativt lys. Måske er en del af forklaringen den relativt store mængde kalk i jorden her, og at anvendelsen af SO2 begrænses til omkring 40 – 60 milligram/liter.

Filtre
Filtrer efter
Pris
kr
kr
Serveringsforslag
1
1

Ca' La Bionda Italienske vine fra Veneto området

1 vare

pr. side
Sortering
Faldende orden
  1. Ca' La Bionda, Recioto di Valpolicella 2011
    Ca' La Bionda, Recioto di Valpolicella 2011

    Le Tordare ligger særdeles favorabelt på en østvendt bakkeskråning ca. 300 moh. Høsten starter typisk i de sidste 10 dage af september. Druerne håndselekteres strengt og ligger i særlige tørrekasser – arelle – på gårdens fruttaio, eller tørrerum, frem til slut marts eller medio april. Efter dehydrering har de tørrede druer opnået et så højt sukkerhindhold at vinen efter den alkoholiske gæring har et restsukkerindhold på omkring 120-180 gram sukker/liter.

    Den færdige Recioto er rig og overstrømmende og er med sit store og yndefulde særpræg utvivlsomt en af regionens fineste. Den aromatiske profil har noter af rosenblomster-blade, likørlignende noter af hindbær og kirsebær og så en helt særlig mineralitet.

    Ville købe igen?
    Alkohol
    13,00%
    Serveringsforslag
    Før 329,00 kr 290,00 kr
    Spar 39,00
    (tilbuddet gælder t.o.m 20-12-2019)
    Levering 1-2 hverdage
    Indhent tilbud
    Levering 1-2 hverdage
    Indhent tilbud

Ca' La Bionda Italienske vine fra Veneto området

1 vare

pr. side