Deakin Estate

Deakin Estate

Med over 350 hektar vinmarker omkring Red Cliffs-området er Deakin Estate en af de vigtigste jordbesiddere i Australiens sydøstlige delstat Victoria. Markernes placering er nøje udvalgt: Det solrige klima i Victorias Mildura region sikrer at druerne modnes perfekt, og den nærliggende Murray River giver mulighed for kunstvanding i tørkeperioder.

Winemaker er Phil Spilmann, der sammen med vitikulturist Craig Thornton fokuserer indsatsen på at producere druer af højeste kvalitet og fremstille udtryksfulde vine med stor intensitet og druekarakter. "Vore vine skal i glasset, ikke gemmes væk i en vinkælder”. Takket være Spillmans skarpe blik for at få det bedst mulige ud af de struttende solmodne druer, er Deakin berømmet kloden over for gode vine, som man har råd til at drikke ved enhver lejlighed.

Australske vinmagere har ry for at lave vine med meget fantasifulde drueblandinger, og Phil Spillman er ingen undtagelse - ellers ville han næppe lave en Chardonnay-Pinot Grigio! Europæiske vinmagere ville nok korse sig over at blande den alsaciske Pinot Gris med den burgundiske Chardonnay, men for Phil er sagen såre enkel: Det smager jo godt!

Der er ingen produkter, der matcher dit valg.