Domaine Constantin Lazaridi

Domaine Constantin Lazaridi

Domaine Constantin Lazaridi blev grundlagt i 1992 af manden af samme navn.
Der blev plantet helt nye marker med såvel nye utraditionelle druesorter som Chardonnay, Sauvignon Blanc og Shiraz, som de klassiske græske sorter Agiorgitiko og Limnio. Dette gjorde Lazaridi ud fra den filosofi, at han ved at kombinere de nye europæiske sorter med de klassiske græske, kunne opnå det bedst mulige resultat.
Lazaridi er langsomt begyndt at indføre økologisk dyrkning af vinstokkene for at skåne såvel vinstokke som det miljø, der omgiver dem.

Med kyndig rådgivning fra franske specialister har Lazaridi gennemmoderniseret det 13.000 kvadratmeter store vineri. Dette ses straks, når man besøger vineriet, hvor de rustfrie ståltanke står side om side med nye egetræsfade. Endvidere har man investeret i en pneumatisk presse, der presser druerne ekstraordinært forsigtigt, hvilket bevirker, at der ikke kommer bitterstoffer fra knuste kerner i vinen.

Størstedelen af vinene eksporteres i dag til udlandet, hvor de optræder på vinkortet hos en stor del af verdens absolut fineste restauranter.

Der er ingen produkter, der matcher dit valg.