Domaine Jean Bousquet

Domaine Jean Bousquet

Visionen for Domaine Bousquet er at producere druer og vine i verdensklasse med en kombination af fransk og argentinsk know how. For at nå målsætningen har Jean Bousquet, der oprindeligt er vinavler fra den pittoreske sydfranske by Carcassone, etableret sin vingård i Argentinas Mendoza provins i den højt beliggende Valle de Uco.

Drevet af eventyrlyst og et ønske om endnu højere kvalitet rejste Jean verden rundt i en søgen efter endnu bedre terroirs. I Argentinas Mendoza provins fandt han exceptionelle betingelser i form af veldrænede jorde med et lavt indhold af organisk materiale og et solrigt, tørt, og takket være højden og briserne fra Andesbjergene, relativt køligt klima. Jean Bousquet havde fundet hvad han søgte: "..det bedste sted i verden til både at fremstille verdensklasse vine i pagt med naturen, og til at leve et stille og fredfyldt liv..".

I 1997 emigrerede han til Argentina, hvor han købte 110 hektar førsteklasses land i Mendozas Valle de Uco. Markerne blev tilplantet med klassiske druesorter som Cabernet Sauvignon, Malbec og Chardonnay, og den første høst kom i hus i 2002. De exceptionelt gode betingelser gør det muligt at dyrke druerne økologisk, og det er, i følge Jean Bousquet, en vigtig faktor, når det gælder om at maksimere kvaliteten.

Der er ingen produkter, der matcher dit valg.