Verus Vineyards, Verus Riesling 2015

Ville købe igen?
119,00 kr
Udsolgt
Information
Type
Hvidvin
Alkohol
13,00
Druer
Riesling 
Om produktet

Potentiale vs. kooperativer


Slovenien besidder potentiale til at fremstille vine, som kan måle sig med de bedste fra Østrig og Tyskland. Problemet er, at landets vinindustri er håbløst forældet, og at stort set al produktion varetages af kooperativer, som ikke har højere ambitioner end at levere bællevin til hjemmemarkedet. Én vingård hæver sig over alle andre, og det er Verus.



At afdække sandheden


Verus blev grundlagt af tre gode venner i 2007. Den topmoderne vingård ligger i det kølige Stajerska-distrikt (Styria) i det nordøstlige Slovenien, nær grænsen til Kroatien, Ungarn og Østrig. Verus betyder ægte og henviser til målsætningen; At afdække Sloveniens sande potentiale. Trioen bag projektet tæller blandt andet Danilo Snajder – Sloveniens mest præmierede vinmager.



Vinmarker på stejle skråninger


Vingården råder over ti hektar vinmarker, som alle er nøje håndplukkede, parcel for parcel. Alle parcellerne ligger i 300-400 meters højde på skråninger, der hælder mindst 30%. Dermed sikres en god eksponering til både sol og vind, og højden sørger for at der er en tilpas variation mellem dag- og nattemperatur. Tilsammen med en sand- og grusholdig jordbund giver dette vine med en nærmest ufattelig friskhed.



En af de største vinopdagelser nogensinde


Verus’ samlede produktion begrænser sig til blot 5.000 kasser om året, og Danmark er blandt de første lande i verden, som har fået mulighed for at opleve de fænomenale vine. Englænderne var de første til at importere vinene, og de britiske vinanmeldere såsom Oz Clarke, Jancis Robinson og Jamie Goode har i kor udråbt vinene til en af de største vinopdagelser nogensinde.



Verus Riesling


Vinen fremstår lys og tindrende klar i glasset. Duften byder på fine noter af lime, blomster og et let strejf af sødme. Smagen er utroligt indsmigrende med en perfekt balance mellem fin citrusfrugt og en sprødhed, der får vinen til at slå smut på tungen. Eftersmagen har flot længde og en appetitvækkende frisk finish, som bare tigger om en slurk mere! En perfekt vin til aperitif eller for eksempel til sushi.