Lagersalg
Spar
72.65 kr

Weingut Nik Weis, Goldtröpfchen Auslese Black Lable Riesling, Mosel 37,5 cl 2018

186.35 kr
Før 259.00 kr
Levering 1-2 dage
Delivery Gratis fragt*
Day to day delivery Dag til dag levering
price guarantee Prisgaranti

Om produktet

Den stejle hesteskoformede Goldtröpfchen-mark ved landsbyen Piesport har været respekteret siden de ekspansionslystne romere plantede de første vinstokke her i det 3. århundrede. Med et eksponeringsmæssigt spænd fra sydvest til sydøst og en jordbund, der er dækket af blå skiffer, er denne mark formentlig en af de smukkest beliggende i verden. Nik Weis besidder to smalle striber på den oprindelige del af Goldtröpfchen-marken. Vinstokkene på enkelte af disse plots er i dag op imod 135 år gamle. Størrelserne på de høstede druer er derfor ikke prangende, men hvad de mangler i størrelse, henter de hjem i form af høj koncentration og aromatisk kompleksitet – hvad enten de er til brug i hans tørre GG-vine eller i de sødere stile som Kabinett, Spätlese eller Auslese. Nik Weis’ Goldtröpfchen Auslese – Black Label demonstrerer mesterligt hvorfor Riesling, produceret i klimatiske yderzoner, er en sjælden indsmigrende nydelse. Her smelter sødme og syre sammen til en perfekt helhed. Kølige nætter og varme dage, godt hjulpet på vej af Mosels botrytis-fremmende luftfugtighed, resulterer i druemateriale, der i den grad lever op til markens navn Goldtröpfchen ('gyldne dråber'). Vinen er koncentreret med påmindelser om rosiner og tørrede abrikoser, og dog er den holdt på den forfriskende side af smagsspektret pga. Riesling-druens retningsgivende og afbalancerende syre. Det kunne sagtens være endt med en gumpetung vin, men det er på ingen måde tilfældet her, hvor diskrete noter af botrytis, røget mineralitet er struktur- og kompleksitetsgivende ingredienser. Her kan intet skæres bort eller undværes. Helheden er perfekt. En nydelse her og nu, men vil kunne lagre i årevis uden at miste sin forfinede struktur eller raffinerede karakter.

Grønne vine

Frisk & aromatisk
Vine med stor friskhed og sprød syre, som suppleres af et tydeligt aromabillede. Vinene er lette, saftige og fungerer godt til lette retter med fisk, skaldyr og vegetariske alternativer. Grønne vine kommer typisk fra kølige vinområder.
Aromaer: Æbler, pærer, melon, kvæde, passionsfrugt, stikkelsbær, blomster, græs, hvide ferskner, hvid peber, lime, citron og mineraler.
Vinområder: Tyskland, Norditalien, Alsace, Loire, Chablis, Rias Baixas, Vinho Verde, Østrig og Chile.
Druer & typer: Riesling, sauvignon blanc, albariño, pinot grigio, pinot blanc, sylvaner, grüner veltliner, chenin blanc (loire) og torrontes.

Rosa vine

Frugtig & sød
Vine med en sødlig og moden frugtprofil. Vinene domineres af den sødme, der pakker vinen ind, og som gør den velegnet til desserter eller aperitif. Rosa vine kan komme fra hele verden, da det, der definerer dem, er deres restsukkerindhold. Rosa vine kan have flere farver, fordi de indikerer sukkerindholdet i vinen.
Aromaer: Honning, modne tropiske frugter og blomster.
Vinområder: Hele verden.
Druer & typer: Gewurztraminer, riesling og muscat.

Andre populære produkter