Edouard Delaunay

Anbefalinger

Viser: 0 varer
Min butik:

Vinhuset Edouard Delaunay grundlagt i 1893 og med hovedsædet på Château de Charmont i Hautes Côtes de Nuits - ville nok være havnet i glemmebogen, hvis ikke det var for Laurent Delaunay, søn af Jean-Marie Delaunay og 4 generation i vinfamilien. Efter i 1989 at have afsluttet sine ønologi- og handelsstudier, nåede han således at arbejde i et par år med sin far, inden familien måtte sælge deres livsværk.

Efter i et par år at have arbejdet hos Boisset tog han, sammen med sin hustru Catherine, initiativ til etableringen af vinfirmaet Badet Clément. Laurent Delaunay har altid været kendt som en ægte ildsjæl, og i 2017 fik han sin gamle drøm opfyldt, da det lykkedes ham at købe såvel Château de Charmont som retten til firmanavnet Edouard Delaunay tilbage fra Boisset. 125 år efter grundlæggelsen var firmaet Edouard Delaunay således igen tilbage på familiens hænder og Laurent og Catherine kastede sig straks over et kæmpe renoveringsarbejde på den forladte slotsbygning.

I dag er slottets flotte kældre fuldstændig istandsatte og udstyret med den mest moderne teknik. Opskriften for vinene er enkel: Man køber druer fra forskellige store appellationer eller enkelte topvinmarker hos udvalgte drueproducenter, som Laurent via sit store netværk har været vant til at arbejde sammen.