LangeTwins Family Winery

Anbefalinger

Viser: 0 varer
Min butik:

Lange Twins Family Winery and Vineyards blev grundlagt i Lodi (Californien) i 1870, og huset har været i samme families eje i nu 5 generationer. Det er i dag tvillingbrødrene Randall og Brad Lange og deres hustruer Charlene og Susan, der driver firmaet med samme passion og begejstring som generationerne før dem. Efter endt vinuddannelse har brødrene foretaget store forbedringer i såvel vinmarkerne som i produktionslokalerne, og i dag producerer vinhuset en lang række moderne topvine.

Selve vinhuset, med de flotte kælderlokaler (fra 2006), ligger i Acampo - nord for byen Lodi, midt i et af de mest anerkendte vindistrikter i Californien. Her dyrkes især Zinfandel, men Lange Twins Family Winery dyrker også en lang række andre druesorter: Sauvignon Blanc, Chenin Blanc, Pinot Grigio, Merlot, Pinot Noir, Cabernet Sauvignon, Syrah, Barbera, men også mere sjældne druer som fx Petite Sirah, Teroldego, Nero d’Avola og Tannat.

 Siden 1988 har man i samarbejde med lokale organisationer for bæredygtig dyrkning (bl.a. Lodi Rules, BRIT, BIFS-Biologically Integrated Farming Programs) indført forskellige naturvenlige metoder. En stor del af vinmarkerne er allerede godkendte af The Lodi Rules som "Winegrapes Certified Sustainable", men målet er at få samtlige vinmarker godkendte her. Vinhuset modtog i 2014 den eftertragtede "Award of Excellence in Sustainable Winegrowing" af Botanic Research Institute of Texas (BRIT).