Mas de Lunes

Anbefalinger

Viser: 0 varer
Min butik:

Den smukke og idylliske landejendom 'Mas de Lunès' ved foden af Moure-skråningerne, vest for byen Montpellier, har siden 1870 været fast hjemsted for 5 generationer af vinbønder i familien Jeanjean, som alene i Languedoc i dag dyrker vin på 7 ejendomme. De oprindelige bygninger er omgivet af ca. 47 ha. vinmarker (som ligger mellem 100 og 150 m.o.h.) og middelhavsområdets klassiske 'garrigue'-landskab med krat, buske, vilde træer og blomster, oliven og masser af vilde dyr.

Jordbunden består hovedsagelig af rødt ler og runde, kalkholdige aflejringssten i bunden og af sandsten opefter. Da man i familien Jeanjean aldrig har brugt kemiske midler - bl.a. for at beskytte de mange bistader, man altid har haft på ejendommen - var det naturligt for den 5. generation (Brigitte, Frédéric & Philippe Jeanjean) at gå over til en kontrolleret økologisk dyrkning (AB-Agriculture Biologique), og huset har siden 2013 været certificeret økologisk.