Misty Cove Wines

Anbefalinger

Viser: 0 varer
Min butik:

Misty Cove Wines ligger i Warau Valley i Marlborough, mere præcist i Misty Cove (også kendt som Marlborough Sounds), som er et af de mest populære naturområder i New Zealand for vandring, lystfiskeri, svømning og lystsejlads. De mange solskinstimer og de kølige aftener og nætter giver en lang og langsom modning for druerne, hvilket resulterer i aromatiske, frugtrige og delikate vine især for Sauvignon Blanc og Pinot Noir. Men også druer som Chardonnay, Pinot Gris, Riesling og Grüner Veltliner giver gode resultater på gården.

Områdets følsomme miljøbalance sætter store krav til vinproducenterne. Misty Cove Wines er med sine 165 hektarer vinmarker certificeret 100% bæredygtig. Af de 70 ha. vinmarker, som ligger på to terrasser tæt ved vingården, er den øverste terrasse med 33 ha. allerede økologisk certificeret (BioGroorganic NZ). Den nederste terrasse på 37 ha. er i overgang til økologi. Vingården har det mest moderne udstyr til produktion af kvalitetsvine, og laver vine med områdets klassiske dyder: Friskhed, typicitet og harmoni.

Bag Misty Cove Wines finder man grundlæggeren Andrew Bailey, hans familie og et stærkt team med bl.a Nicky Parish og Emmanuel "Manu" Bolliger som winemaker.