Langs Toscanas vestkyst syd for Livorno, og ud for den lille maleriske by Bolgheri ligger Italiens mest mondæne vindistrikt. Mikroklimaet i distriktet er perfekt for vinavl, og intet andet sted i Italien er jorden så dyr som her. I dette område har Antinori familien figureret som den mest aristokratiske italienske vinfamilie og produceret Toscanas - måske hele Italiens - ypperligste vine i mere end 600 år.
Familiens rebelske søn, Piero Antinori, stod bag ideen om at skabe en Toscana-vin af usædvanlig - nærmest uhørt - høj kvalitet. Resultatet blev den legendariske vin Sassicaia fra vingården Tenute San Guido, der siden har fungeret som benchmark for Bolgheri-vinene og skaffet området sin egen DOC.
Brødrede Ludovico og Piero Antinori arbejdede side og side i vinproduktionen, og da deres vejen skiltes i 1980'erne grundlagde Ludovico vingården Tenuta dell' Ornellaia ved de bedst beliggende marker i Bolgheri - som nabo til til Sassicaia. Ludovico fik assistance fra anerkendte californiske vinekspert André Tchelistcheff. Oprindeligt plantede man i 1981 Cabernet Sauvignon og Sauvignon Blanc, men siden er andre Bordeaux-druer som Cabernet Franc, Merlot og Semillon kommet til. Idag er Ornellaias vinkonsulent den verdensberømte Michel Rolland fra Bordeaux. Ornellaia fremstår som et state-of-the-art vineri, hvor intet er overladt tll tilfældighederne!
Ludovico Antinori solgte sit livsværk Tenuta dell’ Ornellaia i 2003 til en gruppe vininvestorer bestående af Mondavi og Frescobaldi. Siden hen har Frescobaldi overtaget aktiemajoriteten.