Rom – fra sukkerrør til gyldne dråber

om lyder umiddelbart enkelt: Spiritus lavet på sukkerrør, som ofte får lov til at modne på træfade.

Men dykker du først ned i rommens verden, bliver det hurtigt mere spændende. Råvarer, destillation, fade, klima, blanding og lagringsmetoder har stor betydning for det, du ender med at få i glasset.

Historien begynder med sukkerrøret. De første sukkerrør kom til Caribien med de spanske bosættere, som fandt et klima, der var perfekt til dyrkningen. Fra begyndelsen af 1500-tallet blev der plantet sukkerrør på store områder af de caribiske øer, og omkring 100 år senere var produktionen nået op på et nærmest industrielt niveau.

Her tog romeventyret for alvor fart – et eventyr, der stadig lever videre i Caribien og Mellemamerika.

Fra melasse til rom

Når man producerer sukker, får man blandt andet biproduktet melasse. Det er en tyk, sukkerholdig masse, som er tilbage, når sukkeret er blevet krystalliseret.

Melassen kan blandes med vand og gær, hvorefter gæringen går i gang. Resultatet er en alkoholholdig væske, som efterfølgende skal destilleres.

Den færdiggærede væske indeholder typisk kun omkring 5-10 % alkohol. Ved destillationen opvarmes væsken, så alkoholen fordamper og efterfølgende kondenseres igen.

Nu har vi et romdestillat. Men rejsen mod den færdige rom er kun lige begyndt.

Magien sker på fadet

For mange typer rom er fadlagringen afgørende for både smag, duft og farve.

Rommen kan lagres på træfade, der tidligere har indeholdt andre typer spiritus. Fadene kan derfor bidrage med forskellige smagsnuancer, samtidig med at kontakten med træet udvikler rommens karakter.

Med tiden kan rommen blandt andet få noter af vanilje, krydderier, karamel og træ afhængigt af fadtype, lagring og den enkelte producents metode.

Længere tid på fad kan give mere farve og større påvirkning fra træet, men alder alene fortæller ikke nødvendigvis, hvor god en rom er.

Hvad er Angels' Share?

Når rom ligger på fad, fordamper en del af væsken gennem træet. Det kaldes Angels' Share – englenes andel.

I det varme caribiske klima kan fordampningen være betydelig. Samtidig udvikler og koncentrerer rommen sig under lagringen.

Der kan desuden være forskel på, hvad producenter må tilsætte deres rom. Eksempelvis kan sukker og karamel bruges til at påvirke sødme og farve.

Det er derfor værd at huske, at en meget mørk eller sød rom ikke nødvendigvis har fået sit udtryk gennem mange års fadlagring alene.

Alder på rom kan være svær at gennemskue

Du har måske stået med en rom, hvor der står et stort tal på etiketten, og tænkt: Er den virkelig så gammel?

Svaret er ikke altid helt enkelt.

Mange rom er blends, hvor forskellige destillater og aldre blandes for at skabe den ønskede stil. Hvordan alderen angives, kan variere, og derfor er et tal på flasken ikke altid så ligetil at sammenligne på tværs af forskellige producenter.

Det samme gælder betegnelser som:

• Old

• Reserve

• Premium

• Viejo

Ordene kan lyde imponerende, men de har ikke nødvendigvis en ensartet definition. Derfor fortæller de heller ikke alene, hvor god rommen i flasken er.

Se dem som en del af producentens beskrivelse af rommen – ikke som en sikker kvalitetsgaranti.

Hvad er Solera-rom?

Solera er en metode, hvor lagring og blanding kombineres.

Forenklet kan man forestille sig fade placeret i forskellige niveauer. Når der tappes rom fra de ældre blandinger, fyldes der op med yngre rom. Den yngre rom bliver dermed løbende blandet med ældre rom.

Fadene tømmes ikke nødvendigvis helt, og over tid opstår en blanding af rom fra forskellige perioder.

En Solera-rom består derfor typisk ikke af rom med én enkelt alder. Det er netop blandingen af yngre og ældre rom, der er en central del af metoden.

Rom har også en dansk historie

Rom er tæt forbundet med Caribien, men historien har også danske tråde.

Der blev dyrket sukkerrør på De Dansk-Vestindiske Øer, og da handlen fra kolonierne blev frigivet i 1755, blev sukker og rom en interessant forretning for handelsbyer i det danske rige.

Flensborg blev en vigtig del af historien. Byen lå frem til 1864 i det danskkontrollerede hertugdømme Slesvig og udviklede sig til en stor importør af sukker. Samtidig opstod en omfattende handel med og produktion af rom.

I 1854 fandtes der hele 29 romdestillerier i Flensborg.

Den danske forbindelse finder du også i historien om A.H. Riise. Han var apoteker på St. Thomas fra 1838 og arbejdede blandt andet med rombaserede blandinger med lokale urter.

Med tiden udviklede aktiviteterne sig til egentlig handel med rom, og navnet A.H. Riise lever videre i romverdenen i dag.

Fra sukkerrør til rom i glasset

Der kan være stor forskel på to flasker rom. Råvaren, gæringen, destillationen, fadene, klimaet, lagringstiden og den efterfølgende blanding kan alle påvirke resultatet.

Det er netop dét, der gør rom så spændende at gå på opdagelse i.

Du kan finde alt fra lette og mere friske udgaver til mørke, sødmefulde og kraftige rom med masser af fadpræg. Så næste gang du hælder rom i glasset, er der god grund til at bruge lidt tid på både duften og smagen.

For rom er meget mere end sukkerrør og alkohol – og når det skal være lidt bedre, er der masser af forskellige stilarter at udforske.