Der er detaljer, som afslører kvalitet længe før den første dråbe rammer glasset. Monkey 47 er fyldt med dem. Den elegante sølvring på korkproppen holder korken fri af væsken, den nummererede apotekerflaske beskytter indholdet mod UV-lys, og etiketten leder tankerne hen på gamle frimærker og eksotiske rejser.
Men Monkey 47 er meget mere end et flot ydre. Her får du en gin, hvor der er tænkt over hver eneste detalje – fra råvarer og destillation til flaskedesign. Produktionen har siden 2015 været bæredygtigt certificeret, og kompromiser er der ikke mange af.
Bag Monkey 47 står Christoph Keller – tidligere kunstboghandler, passioneret botaniker og manden med idéen om at skabe en gin ud over det sædvanlige.
Hans fascination af naturens mange smagsnuancer førte til udviklingen af en gin, hvor kvalitet, håndværk og præcision går hånd i hånd. Samtidig har Monkey 47 opnået kultstatus blandt ginelskere verden over og er i dag anerkendt som et af de mest respekterede destillerier i sin kategori.
Schwarzwald er kendt for sine tætte skove, sit rene kildevand og de klassiske kukure. I dag er området mindst lige så berømt for Monkey 47.
Produktionen begynder med tyttebær, som udtrækkes i to uger. Herefter tilsættes yderligere 46 nøje udvalgte botanicals. Blandingen tæller blandt andet enebær, seks forskellige pebersorter, vilde blommer, lavendel samt friskrevet citron- og pomeloskal.
Ingredienserne trækker sammen i 36 timer, inden de destilleres langsomt og skånsomt. Efterfølgende lagrer ginnen i tre måneder, hvorefter den fortyndes fra 80 % til 47 % alkohol med lokalt kildevand. Resultatet er en ufiltreret gin med stor dybde, kompleksitet og en karakter, der har gjort Monkey 47 til en moderne klassiker.
Monkey 47 er en gin, der inviterer til at gå på opdagelse i de mange lag af aroma og smag. Den fungerer fremragende i en klassisk Gin & Tonic, men gør sig også flot i cocktails, hvor de mange botanicals virkelig får lov til at komme til udtryk.
Er du på udkig efter en gin med masser af karakter og et kompromisløst fokus på kvalitet, er Monkey 47 et oplagt valg.