Domaine Raoul Gautherin & Fils

Domaine Raoul Gautherin & Fils

Domaine Raoul GAUTHERIN & Fils har lavet vin i syv generationer og er kendt for deres høje og konstante kvalitetsniveau. Husets Chablis, Premier Cru og Grand Cru følger en traditionel produktionsteknik, der udviser stor kærlighed til både Chablisområdet og til selve håndværket som producent, kombineret med en dybtfølt respekt for naturen. 

Vingårdens marker strækker sig over et areal på lidt over 16,6 hektar, som ligger centralt omkring Chablis by. Markerne er godt eksponeret på bjergsider og er opdelt som følger:

Chablis Grand Cru: 1 hektar fordelt I markerne Vaudésirs, Grenouilles og Les Clos
Chablis Premier Cru: 4 hektar fordelt I markerne Vaillons, Montmains og Mont de Milieu
Chablis: 9 hektar
Petit Chablis: 1 hektar 

Navnet Chablis er kendt over hele verden, alene kendt for sine prestigefyldte hvidvine, der besidder en speciel righoldig og tør stil. Først og fremmest på grund af områdets kalkholdige jord. Høsten i Chablis starter normalt i slutningen af september eller begyndelsen af oktober, når druerne er optimalt modne. Der dyrkes generelt kun en enkelt drue og det er Chardonnay, men hos få udvalgte producenter finder man også lidt Pinot Noir og andre lokale typer af druer. Dette udgør dog fåtallet.

Sådan laves vinene
Hver vinproducent arbejder på sin egen måde gennem den personlige know-how, der er opnået gennem generationerne. Det samme gør sig gældende hos Alain Gautherin. Hos Domaine Raoul Gautherin arbejder man med rustfrie ståltanke, betontanke og egetræsfade i et nøje fastlagt program.

Indtil for nylig blev høsten af druerne foretaget manuelt hos Domaine Raoul GAUTHERIN & Fils, men i dag høstes de fleste af husets druer med maskine. Teknologien i en høstmaskine er så udviklet, at denne metode er ligeså kvalitetsgivende som plukning ved håndkraft.  Vinifikationen er en traditionel proces på vingården men de teknologiske fremskridt og det moderne og højteknologisk udstyr tages naturligvis i brug, hvor det kan. 

Når druerne er presset lægges mosten på køl og bundfælder i 1-2 dage. Dette betyder, at det grove bundfald kan frasorteres og derpå følger tilsætning af gær. Chablisvinene får lov til at gære op til alkohol-niveauet 12,5% til 13,5% - alt efter hvilken vinmark og appellation der er tale om.
Når første gæring er overstået hviler vinen på sit fine bundfald indtil 2. gæringen finder sted og transformerer æblesyren til mælkesyre. Vinen opnår en blødere og mere behagelig smagsprofil ved denne proces. Efter mellem 1 – 1½ år er vinene klar til aftapning.  Først giver Alain vinen en let og skånsom filtrering og derpå følger en kuldebehandling, hvorpå vinen tappes og gemmes i yderligere 2-3 måneder før frigivelse til salg. Resultaterne er en interessant og pålidelig produktion af ædle Chablisvine. 

Mad og alder
Vinene fra Gautherin kan drikkes unge, men særligt Grand Cru-vinene har godt af at udvikle sig 4-5 år efter høsten, hvorefter de for alvor vil begynde at vise deres karakter og dybde. Chablis passer fantastisk til fisk og skaldyr, f.eks. østers. Grand Cru og Premier Cru kan også matches med svinekød og fjerkræ - og endda i sjældne tilfælde til foie gras. Servér vinen ved 12-14 grader.

Filtre
Filtrer efter
Pris
kr
kr
Serveringsforslag
3
3
1
4
4
4

Domaine Raoul Gautherin & Fils

5 varer

pr. side
Sortering
Faldende orden
  1. Domaine Raoul Gautherin, Chablis Vielles Vignes 2016
    Domaine Raoul Gautherin, Chablis Vielles Vignes 2016

    Chablis Vieilles Vigne er en ekstraordinær god vin med virkelig meget smag og et super godt udtryk i såvel duft som smag. Vinmarkerne som giver druer til denne cuvee er minimum 35 år og opefter. Det giver en mere koncentreret Chablis. Efter gæring og en tids lagring på tank hældes vinen på 228 L. egetræsfade for at lagre videre i 6-8 mdr. Resultatet er en super flot og ret imponerende vin. Desværre er der begrænset mængde bag.

    Ville købe igen?
    Alkohol
    13,00%
    Serveringsforslag
    209,00 kr
    Levering 1-2 hverdage
    Indhent tilbud
    Levering 1-2 hverdage
    Indhent tilbud
  2. Domaine Raoul Gautherin, Chablis 1er Cru Vaillons 2017
    Domaine Raoul Gautherin, Chablis 1er Cru Vaillons 2017

    Chablis Vaillons Pre. Cru er en 15 ha. stor mark og tager man søstermarkerne med i tællingen, giver det samlet et areal på ca. 120 ha. Bedste bid er dog Vaillons og fra denne laver Alain Gautherin en spændende og intens vin. Farven er let gylden og duften har mineraler, urter, lidt flint og eksotisk frugt over sig. Smagen er bred og nuancerig med god syre og frugt, der varer ved et pænt stykke tid. Et glas fører hurtigt til ét mere - fordi vinen smager godt.

    Ville købe igen?
    Alkohol
    13,50%
    Serveringsforslag
    269,00 kr
    Levering 1-2 hverdage
    Indhent tilbud
    Levering 1-2 hverdage
    Indhent tilbud
  3. Domaine Raoul Gautherin, Chablis 1. Cru Montmains 2017
    Domaine Raoul Gautherin, Chablis 1. Cru Montmains 2017

    Chablis Montmains er én af Gautherin-familiens tre 1. cru-vine. Montmains er en samling af tre mindre marker på skråningerne syd for Chablis by, som er blandt de ældste 1. cru beplantninger i området, hvor vinstokken har en alder mellem 45 og 65 år. Vinen har en blomstret duft med lidt flintet karakter og noget citron. I munden er vinen koncentreret og velstruktureret - fyldig og med klare nuancer af citrusfrugt - med en velbalanceret syre, som er klassisk for Chablis. Det giver tilsammen en vin, som er meget velegnet til mad, i særdeleshed fisk og skaldyr.


    Vinen gærer og lagrer på ståltank og der bliver ikke brugt træfade, men vinen ligger med bundfaldet fra gæringen som giver vinen ekstra fylde. 2015 er veludviklet i dag, men vil ikke tage skade af at udvikle sig nogle år under korrekt opbevaring

    Ville købe igen?
    Alkohol
    13,50%
    Serveringsforslag
    299,00 kr
    Levering 1-2 hverdage
    Indhent tilbud
    Levering 1-2 hverdage
    Indhent tilbud
  4. Domaine Raoul Gautherin, Chablis Grand Cru Vaudesirs 2016
    Domaine Raoul Gautherin, Chablis Grand Cru Vaudesirs 2016

    Chablis Grand Cru Vaudesirs kommer fra en mark på kun 16,23 ha. hvor Gautherin har 0,89 ha. alt i alt. Som hovedregel er denne version af Chablis den mest intense og besidder den højeste mineralitet. I denne årgang er farven flot gylden og med en levende kerne. Duften er rig og besidder noter af moden eksotisk frugt, nyristet toastbrød og krydderier. Smagen er let cremet og virkelig intens med mange frugtnuancer og en stor personlighed. På alle måder en stor hvidvin med sublimt kvalitet i hver en dråbe.

    Ville købe igen?
    Alkohol
    13,51%
    Serveringsforslag
    469,00 kr
    Levering 1-2 hverdage
    Indhent tilbud
    Levering 1-2 hverdage
    Indhent tilbud
  5. Domaine Raoul Gautherin, Chablis Grand Cru Les Clos 2014
    Domaine Raoul Gautherin, Chablis Grand Cru Les Clos 2014

    Den største Grand Cru mark i Chablis er Les Clos på 26,96 ha. hvor Gautherin har blot 0,18 ha. alt i alt. Vinen er et udsøgt bekendtskab men kræver lidt alder for , at vise sin karakter og store aromaprofil. Med årgangen 2013 får man en vin med gylden farve og en flot udviklet bouquet. Der findes både citrus, urter og "flint" i duften - bl.a. spændende nuancer. Smagen er stor og har mineralitet, konfiteret frugt og en maskulin side man sjældent støder på i hvidvin. Absolut en sværvægter bland hvidvin og af en særdeles god oplevelse.

    Ville købe igen?
    Alkohol
    13,50%
    Serveringsforslag
    629,00 kr
    Levering 1-2 hverdage
    Indhent tilbud
    Levering 1-2 hverdage
    Indhent tilbud

Domaine Raoul Gautherin & Fils

5 varer

pr. side