Bordeaux – klassisk fransk vin fra højre og venstre bred

Faste og karakterfulde, elegante og saftige. Klassisk Bordeaux kan byde på aromaer af solbær, cedertræ og vanilje kombineret med en struktureret garvesyre, der bliver blødere og mere afrundet med alderen.

Bordeaux er samtidig en vinregion med mange områder, druer og klassifikationer. Men får du først styr på forskellen mellem højre og venstre bred og de vigtigste druesorter, bliver det straks lettere at finde rundt i Bordeaux-vinens verden.

Højre og venstre bred i Bordeaux

Floderne Garonne og Dordogne mødes i Gironde-estuariet og deler Bordeaux i de områder, vi normalt omtaler som højre og venstre bred.

Forskellene i blandt andet jordbund betyder, at forskellige druesorter trives bedst på hver sin side. Derfor kan du allerede ud fra vinens oprindelse få en god idé om, hvilken stil der gemmer sig i flasken.

Venstre bred – Cabernet Sauvignon i hovedrollen

På venstre bred finder vi blandt andet Médoc, Saint-Estèphe, Pauillac og Margaux.

Her spiller Cabernet Sauvignon ofte hovedrollen. Druen giver vine med struktur, tanniner og masser af karakter – typisk med mørk frugt og klassiske noter af blandt andet solbær og cedertræ.

Vinene fra venstre bred kan være faste som unge, men de bedste eksemplarer kan udvikle stor kompleksitet og elegance med alderen.

Højre bred – Merlot og Cabernet Franc

På højre bred finder vi blandt andet Saint-Émilion, Pomerol, Lalande-de-Pomerol og Fronsac.

Her er Merlot og Cabernet Franc blandt de vigtigste druer.

Merlot giver typisk en blødere, rundere og mere fyldig stil, mens Cabernet Franc kan bidrage med friskhed, struktur og krydrede aromaer.

Resultatet er ofte fløjlsbløde og frugtrige Bordeaux-vine med en anden karakter end de Cabernet Sauvignon-dominerede vine fra venstre bred.

Druerne i Bordeaux

Bordeaux er først og fremmest kendt for sine blends, hvor flere druesorter arbejder sammen om at skabe den færdige vin.

Cabernet Sauvignon

Cabernet Sauvignon er især vigtig på venstre bred.

Druen forbindes ofte med aromaer af solbær, røde bær, lakrids og cedertræ. Den har masser af tannin og syre, hvilket er en af årsagerne til, at gode Cabernet Sauvignon-baserede Bordeaux-vine kan udvikle sig flot på flaske.

Merlot

Merlot spiller en central rolle på højre bred.

Den giver ofte rundere og blødere vine med noter af blandt andet blommer, jordbær, ribs, violer og med alderen undertiden trøffel.

Cabernet Franc

Cabernet Franc bruges ofte sammen med Merlot og kan bidrage med struktur, friskhed og en krydret, aromatisk karakter.

Hvidvin fra Bordeaux

Bordeaux handler ikke kun om rødvin.

De tørre hvidvine fremstilles blandt andet på Sauvignon Blanc og Sémillon. Sauvignon Blanc kan give friskhed, citrus og aromatiske toner, mens Sémillon bidrager med fylde og rundhed.

Druerne bruges også til nogle af Bordeaux' berømte søde hvidvine. Her spiller Sémillon en vigtig rolle og kan sammen med blandt andet Sauvignon Blanc og Muscadelle skabe koncentrerede, komplekse vine.

En afgørende faktor i mange af de søde vine er Botrytis cinerea, også kendt som ædelråd. Under de rette forhold koncentrerer den druernes sukker, syre og aromaer og er med til at skabe vin med stor intensitet.

Fra vinlus og krise til ny storhed

Bordeaux har ikke altid haft medvind.

I anden halvdel af 1800-tallet blev vinmarkerne hårdt ramt af vinlusen Phylloxera, som ødelagde store dele af Europas vinproduktion.

Senere satte de to verdenskrige også deres tydelige spor på Bordeaux, og i en periode var andre afgrøder mere økonomisk attraktive end vin.

Fra 1970'erne begyndte moderne teknik og større fokus på kvalitet at ændre udviklingen. Bordeaux genvandt sin position som et af verdens mest berømte og eftertragtede vinområder.

Bordeaux-vin kan have stort lagringspotentiale

En god Bordeaux kan være en fremragende vin at lægge i kælderen.

Hvor længe vinen bør gemmes, afhænger naturligvis af producent, område, årgang og kvalitet. De bedste Bordeaux-vine kan udvikle sig over flere årtier under de rette opbevaringsforhold.

Med alderen bliver tanninerne typisk blødere, mens vinens frugt og fadpræg udvikler sig i retning af mere komplekse, modne aromaer.

Klassifikationen fra 1855

Bordeaux' berømte klassifikation fra 1855 blev skabt i forbindelse med verdensudstillingen i Paris under Napoleon III.

Her blev en række af de førende vinslotte inddelt fra Premier Cru til Cinquième Cru – altså fra 1. til 5. cru.

Klassifikationen omfattede primært slotte fra Médoc samt Château Haut-Brion fra Graves og bruges stadig som en vigtig kvalitets- og prestigemarkør.

Områder som Saint-Émilion og Pomerol er ikke en del af 1855-klassifikationen. Saint-Émilion har sit eget klassifikationssystem, mens Pomerol ikke har en tilsvarende officiel cru-klassifikation.

Hvad betyder en primeur?

Bordeaux er også kendt for en primeur.

Her bliver vinene handlet, mens de stadig ligger og udvikler sig på fad – altså før de færdige vine er tappet på flaske.

Hvert forår smager vinhandlere, kritikere og andre professionelle på de unge vine fra den seneste høst. På baggrund af blandt andet kvalitet, efterspørgsel og forventninger til vinens udvikling bliver vinene efterfølgende handlet.

For køberen betyder det, at man køber en vin, før den er færdigmodnet og frigivet. Derfor spiller både producentens renommé, årgangen og forventningerne til vinens udvikling en stor rolle.

Skal Bordeaux på karaffel?

Det kan være en rigtig god idé – men unge og gamle Bordeaux-vine skal behandles forskelligt.

Unge Bordeaux-vine kan have godt af godt med luft. Brug gerne en rummelig karaffel, så vinen får mulighed for at åbne sig, og aromaerne kommer tydeligere frem.

Ældre Bordeaux-vine skal behandles mere forsigtigt. Her handler dekantering ofte både om at adskille eventuelt bundfald fra vinen og om at give den en smule luft uden at overeksponere den.

Hvilket glas er bedst til Bordeaux?

Bordeaux fortjener et rummeligt vinglas.

Et stort, tulipanformet glas med god plads i bunden hjælper vinens aromaer med at samle sig og giver samtidig mulighed for at slynge vinen forsigtigt i glasset.

Det er især en fordel til komplekse vine med Cabernet Sauvignon og Merlot, hvor både frugt, krydderier, fadnoter og de mere modne aromaer gerne skal have plads til at folde sig ud.

Bordeaux kan virke som lidt af en jungle, men start med det enkle: Cabernet Sauvignon og struktur på venstre bred – Merlot og blødere fylde på højre bred. Derfra bliver det både sjovere og lettere at gå på opdagelse.