Duval-Leroys ”Champagne NV, Brut fremstilles af 75 % Pinot Noir og 25% Chardonnay fra Montagne de Reims og Côte de Blancs området. Druer fra omkring 20 byer indgår, heriblandt Avenay, Ay, Bouzy, Choully, Mareuil sur Ay, Rilly, Vertus og Verzy. Kun mosten fra første pres (”le cuvée) anvendes. Efter alkoholgæring og 2. gæringen i flasken lagres Fleur de Champagne i 3 år på gæren i Duval-Leroy’s imponerende kældre, ”Crayeres”, der er hugget ud i kalkklipperne. Her er temperaturen året rundt 10 - 11 grader. Fleur de Champagne imponerer dels med sin fine ”mousse” og sin modne, dybe og alligevel blomstrende elegante duft og den cremede, rige og velstrukturerede duft, med hints af røde frugter (Pinot Noir druen). En Brut Champagne i absolut topklasse.
