Om produktet
Hands Off Oh! Natural Orange er en moderne og venlig orangevin fra Penedès, skabt i samarbejde mellem Olivia Junyent fra Castell d'Age og Craig Gandolf fra Hands Off Wines. Vinen er lavet på Garnatxa Blanca, Viognier og Malvasia, hvor alle tre druer spontangæres separat i rustfrit stål med vingårdens egne gærstammer. Efter en skalkontakt på 8–15 dage samles cuvéen og lagres i 7 måneder, før den aftappes uden tilsætning af svovl.
Resultatet er en gylden, aromatisk og let tekstureret vin med noter af appelsinskal, tørret abrikos og et strejf af krydderier. Frugten er levende og frisk, og bitterheden fra skalkontakten balanceres smukt af vinens runde, næsten cremede midte. En fremragende introduktion til orangevinens univers – og en ideel ledsager til alt fra grillet skaldyr og laks til faste oste og stærke blåskimmeltyper.

