Castello di Neive, Barbaresco Gallina 2018

459.00 kr.
Bliv medlem
Optjen 5% i rabatpoint på dine køb.

Castello di Neive, Barbaresco Gallina 2018

Castello di Neive, Barbaresco Gallina 2018

Serveringsforslag

Lyst kød
Mørkt kød
Mild ost

Om produktet

Elegance og struktur i fortryllende symbiose. ”Gallina” er uden tvivl én af områdets bedste marker og i hænderne på Castello de Neive, kan intet andet end mesterlig Barbaresco opstå. Æterisk, aromatisk og uimodståeligt parfumeret, men samtidig også en anelse mere struktureret og bredskuldret end husets ”Santo Stefano”. Sensuelle dufte stiger op af glasset, med noter af søde kirsebær, tørret tobak, rosenknopper og blodappelsin, ledsaget af kamfer, violer og lakridskrydderi. Let-løbende og legende på tungen, med silke-søde tanniner der langsomt smelter i gummerne. Boysenbær, kirsebærstilk, røde blomster og orangeskal, foruden sød tobak, bitre tranebær og tørrede svampe. En bragende intens og ungdommeligt struktureret finale, hvor rigdom og vægtløshed går op i en højere enhed. En storslået Gallina fra Castello di Neive’s hånd!

Gallina-marken er, uden at blinke, én af Neive-områdets mest berømmede cru’s. Et fantastisk terroir, beliggende i op til 240 meter over havets overflade, begunstiget af sin perfekte syd/vest-vendte eksponering og den unikke ”Sant’ Agata Mergel”; en sandholdig jordbundstype rig i både kalk og ler. Her ejer Castello di Neive op til 50 år gamle vinstokke, hvor fra den absolut bedste frugt udvælges til deres ”Gallina Cru”. Mosten gærer i en periode på 12 dage, med regelmæssige ”pumpovers”, suppleret af såkaldt ”rack and return”. Vinen lagrer i 2 år på store, brugte franske egetræsfade (6 år gamle), efterfulgt af 1 års flaskelagring.

Anbefalinger

Brune vine

Kompleks & intens
Vine med stor intensitet, dybde og kompleksitet. Vinene har mange lag i deres aromabillede og en kombination af kraft og kompleksitet, der er opnået grundet alder eller lagringstid på fade. Server til kraftige retter med oksekød, lam eller svin. Brune vine kommer fra hele verden og er ofte de ypperste, som vinproducenterne kan præstere. Brune hedvine gør sig godt til ostebordet eller kraftige desserter.
Aromaer Solbær, brombær, sorte kirsebær, blommer, blåbær, peber, tobak, kaffe, skovbund, stald, blod, røg, chokolade, vanilje og kokos.
Vinområder Bordeaux, Sydrhône, Nordrhône, Rioja, Ribera del Duero, Amarone, Australien og Californien.
Druer & typer Syrah, Cabernet sauvignon, Merlot, Cabernet franc og Tempranillo.