Chateau Soucherie, Coteaux du Layon Patrimoine 2020

Spar op til 21%
Ved 6 stk. 189.00 kr.
Ved 1 stk. 240.00 kr.
Bliv medlem
Optjen 5% i rabatpoint på dine køb.

Chateau Soucherie, Coteaux du Layon Patrimoine 2020

Chateau Soucherie, Coteaux du Layon Patrimoine 2020

Om produktet

Fra Beaulieu i Layon vokser 30 år gamle stokke på Chenin Blanc i kalk- på skiferholdige marker, der står bag tilblivelsen af denne ædle, halvsøde 'Patrimoine'. Druerne er høstet sent, og de som ligger i de fugtigste, mest tågeomsvøbte områder tættest på Loire-flodens løb angribes årligt af eftertragtet Botrytis Cinerea eller 'ædelråd', der medfører en udtørring af druerne og i denne proces en berigelse af aromaen samt forøgelse af sukkerkoncentrationen og smagsintensiteten. I kælderen er vinen lagret 6 måneder i små og store egetræsfade indtil aftapning og frigivelse i sommeren 2018.

Sukkerniveauet i den færdige vin ligger på 76 g/l, og vinens aromaprofil er følgeligt enormt kompleks, koncentreret og balanceret med noter af citrusfrugter, abrikoser, mango, pomerans, trøffel og kardemomme. På tungen udviser den endvidere en olieret fedme og en mærkbar men ikke altdominerende sødme, som balanceres helt efter bogen af samtidigt ranke syre og dens opkvikkende præg på den lange og frugtfyldte eftersmag.

Soucherie Patrimoine er intet mindre end et storslået match, når det kommer til lagrede oste, frisk frugt eller alene som et sødmefuldt indslag efter middagen eller på terrassen. Servér ved 8-10 grader nu eller inden for de næste 15 år.

Serveringsforslag

Søde desserter
Friske desserter
Frugt & nødder

Anbefalinger

Gule vine

Cremet & rank
Vine med en cremet mundfølelse og frisk bagvedliggende syre. Et aromabillede, der domineres af modne gyldne frugter og indslag fra fadlagring. Ofte vine i den høje kvalitetsklasse. Vinene serveres til cremede retter med fisk eller fjerkræ. Gule vine kommer typisk fra kølige vinområder.
Aromaer Gule æbler, ananas, mango, modne ferskner, citronskal, æblekage, appelsiner, smør, yoghurt, nødder, brioche og vanilje.
Vinområder Bourgogne, Champagne, Oregon, New Zealand, Sydafrika, Washington og Norditalien.
Druer & typer Chardonnay (fadlagret), Albariño, Pinot gris og Chenin blanc (Sydafrika).

Rosa vine

Frugtig & sød
Vine med en sødlig og moden frugtprofil. Vinene domineres af den sødme, der pakker vinen ind, og som gør den velegnet til desserter eller aperitif. Rosa vine kan komme fra hele verden, da det, der definerer dem, er deres restsukkerindhold. Rosa vine kan have flere farver, fordi de indikerer sukkerindholdet i vinen.
Aromaer Honning, modne tropiske frugter og blomster.
Vinområder Hele verden.
Druer & typer Gewurztraminer, Riesling og Muscat.