Om produktet
Jeff Carrel huserer flere steder, men denne vin er lavet i hans faste kælder i Cases-de-Pêne, nordvest for Perpignan, af druer fra gamle vinstokke på marker langs Agly floden, der løber lige forbi byen.
"Vieille Mule" betyder "Det gamle muldyr" - og navnet refererer både til muldyret som Kataloniens regionale signaturdyr, og til de gamle vinstokke, som druerne kommer fra. Men mest af alt, synes Jeff bare, at muldyret tager sig godt ud på flasken!
Han bruger lang, kold udblødning. Druemosten gærer i tanke, og vinen lagrer videre i dem "sur lie" /med gærresterne til tapningen. Da drueblandingen ikke overholder reglerne for appellation / AOP, sælges den som IGP Côtes Catalanes. Jeff Carrel går sine egne veje og overholder sjældent stramme regler, hvis han vil noget andet med vinen!