Albert Sounit, Rully Rouge - Les Bas des Chênes 2018

369.00 kr.
Bliv medlem
Optjen 5% i rabatpoint på dine køb.

Albert Sounit, Rully Rouge - Les Bas des Chênes 2018

Albert Sounit, Rully Rouge - Les Bas des Chênes 2018

Om produktet

Rully Rouge – Le Bas des Chènes er præget af en delikat og elegant kirsebærfrugt, understøttet af subtile mineralske noter og en rank tanninstruktur. Vinen er smuk, kompleks og harmonisk med masser af sprødhed og frugtkarakter. I bouqueten er den dyb, intens og fuld af mørke, røde bær.

Maison Albert Sounit har købt druer fra marken Les Chènes siden 2008. I 2013 købte vinhuset den 2 ha store mar, og som eneejer af parcellen kan den ovenikøbet kaldes Monopole. Jordbunden på den skrånende Les Chènes- mark består næsten udelukkende af kalk, hvilket bidrager til den fine frugt og elegante finesse, der kendetegner Rully Rouge – Le Bas des Chênes.

Pinot Noir-vinstokkenes alder ligger omkring de 35 år, og takket være en kraftig beskæring er høstudbyttet holdt nede på omkring 40 hl pr. ha, for dermed at sikre en naturlig koncentration. Druerne er håndplukkede og gennemgår en sortering med efterfølgende afstilkning ved ankomsten vingården.

Vinifikationen starter med en nedkøling af druerne til ca. 9-10 grader, hvor druerne gennemgår en koldmaceration i 5-7 dage. Her ekstraheres de sarte frugtaromaer og farvepigmentet. Efterfølgende hæves temperaturen, og den alkoholiske gæring varer omkring 7-9 dage. Vinen macererer sammen med drueskaller og druekød i 3-4 dage, inden vinen hældes på fade og lagrer i 12 måneder. De anvendte fade, hvoraf 40 % er nye, er af forskellige størrelser; 228, 300 og 500 liter, for at balancere fadpræget i forhold til frugten i vinen.

Anbefalinger

Røde vine

Kompleks & elegant
Vine som er komplekse, elegante og sofistikerede. Deres elegance og kompleksitet er opnået enten på grund af alder eller kvalitet. Vinene er oftest af høj kvalitet og har fået den ypperste behandling hos producenten. Server til retter med vildt og svampe. Røde vine kommer fra nogle af verdens mest kendte vinområder, hvor jordbund, tradition og håndværk går op i en højere enhed.
Aromaer Jordbær, kirsebær, hindbær, rabarber, moreller, lakrids, svampe,skovbund, kostald, tjære,tobak, tørrede frugter, vanilje og kokos.
Vinområder Bourgogne, Piemonte (barolo/barbaresco), Brunello di Montalcino, Chianti, Rioja, Sicilien og Oregon.
Druer & typer Pinot noir, Nebbiolo, Sangiovese, Tempranillo og Nerello mascalese.