Om produktet
Druerne hentes fra ejendommens 11,69 ha på marken Pianrosso og er vel nok den vin, der på bedste måde - også historisk - repræsenterer ejendommen.
Det er en Brunello di Montalcino af høj klasse, ædel, elegant og altid med stor fascinationskraft. Dertil kommer at vinen både er område- og varietaltro, og således glimrer med en aromatisk profil, der inkluderer florale noter, efterårsskovbund, røde skovbær, og en skøn variation af friske og tørrede stenfrugter. I munden opleves en varme i udtrykket, en dyb, næsten sødmefuld smagsfylde, fin spændstighed, og en forunderlig tekstur. Alt samles til et balanceret udtryk af luksuriøs sammensathed og raffinement.