Philippe Drouhin’s Clos de Vougeot er imidlertid en klassiker, som år efter år rangerer blandt de mest seriøse vine fra markerne omkring det berømte slot. Det er en vin som stadig skal have lidt tid til at vænne sig til livet udenfor flasken, men langsomt fylder de modne røde og blå frugtaromaer glasset sammen med noter af skovbund og spændende krydderier fra de nye fade som altid er en del af recepten. En muskuløs og meget aromatisk Grand Cru med et godt bundtræk herlig ren finish.
Høj klasse nu og mange år frem.
