Domaine Tinel Blondelet, Pouilly-Fumé 2022

Spar op til 15%
Ved 6 stk. 242.25 kr.
Ved 1 stk. 285.00 kr.
Bliv medlem
Optjen 5% i rabatpoint på dine køb.

Domaine Tinel Blondelet, Pouilly-Fumé 2022

Domaine Tinel Blondelet, Pouilly-Fumé 2022

Vores vurdering

Resultatet er en dejlig vin med blomstrende duft af stikkelsbær, honningmelon, snert af passionsfrugt og nyslået græs. Fyldig for typen, men stadig sprødt smagende med citrus, lime, asparges, hyldeblomst og gul blomme samt en let kalket note i baggrunden, der accentuerer friskheden.

Prøv den til røget laks med peberrod, dild og avocado eller lette retter med hvid fisk, dampet spinat og brøndkarsesauce.

Om produktet

Annick Tinel er klar i spyttet, når hun siger, “I am driven by the desire to preserve the typicity of my wines, reflective of their origins, and their terroirs”, og efterhånden har hun så mange årgange under bæltet, at hendes vine taler for sig selv.

Det er genkendelse og bekræftelse, der rammer ens sanser, når man smager hendes portefølje af vellavede hvidvine, det starter med dette sammenstik, som i juli 2023 var en af de 5 vine, som Fiona Beckett valgte at medtage i en artikel i The Guardian, hvor hun fabulerede over den skepsis, som nogen kan have overfor druen."Five wines to fall in love with" hed artiklen og vinen fik følgende ord med på vejen: ”Pukka pouilly fumé that reminds you of the fabulous elegance of this grape at its best”.

Vinen, som i Frankrig markedsføres under navnet Génetin (der i hver fald siden syttenhundredetallet i og omkring Pouilly Sur Loire har været et kælenavn for druen Sauvignon Blanc), er funderet på frugt fra små parceller omkring Pouilly Sur Loire og nabobyen Saint-Andelain. Tilsammen 3,8 ha. med op til 35 år gamle vinstokke der alle står i Calcaires de Villiers, der er kalksten rig på fossiler, som daterer sig tilbage fra den kimmeridgianske periode for 150 mio. år siden.

Høsten er maskinel og de hele klaser presses straks de ankommer til vingården hvor mosten får lov til at stå koldt og sætte sig (bundfælde) i et døgns tid inden den gærer til vin med regelmæssige omrøringer i Thermo regulerede rustfri ståltanke hvorefter den modner med gærresterne uden malolaktisk forgæring i 7 måneder frem mod en let filtrering og aftapningen på flaske.

Serveringsforslag

Fed fisk
Lys fisk
Skaldyr

Anbefalinger

Grønne vine

Frisk & aromatisk
Vine med stor friskhed og sprød syre, som suppleres af et tydeligt aromabillede. Vinene er lette, saftige og fungerer godt til lette retter med fisk, skaldyr og vegetariske alternativer. Grønne vine kommer typisk fra kølige vinområder.
Aromaer Æbler, pærer, melon, kvæde, passionsfrugt, stikkelsbær, blomster, græs, hvide ferskner, hvid peber, lime, citron og mineraler.
Vinområder Tyskland, Norditalien, Alsace, Loire, Chablis, Rias Baixas, Vinho Verde, Østrig og Chile.
Druer & typer Riesling, Sauvignon blanc, Albariño, Pinot grigio, Pinot blanc, Sylvaner, Grüner veltliner, Chenin blanc (loire) og Torrontes.